Ture i junglen

Den store hovedattraktion i Taman Negara er de lange hængebroer mellem trætoppene et stykke inde i junglen, kaldet ”Canopy Walkway”. Vi måtte gå af glatte junglestier dækket af et imponerende rodnet som en ren forhindringsbane, et par kilometer for at nå der til. Det føltes som væsentligt meget længere i det kuperede terræn med hver sit barn i slyngen og den høje luftfugtighed i junglen, der fik sveden til at pible frem.

I starten var stierne brede og fine, men blev senere glatte, mudrede og fyldt med knoldede rødder.

Selve hængebroerne var imponerende. Broerne hang højt oppe mellem trækronerne i helt op til ca. 40 meters højde og strakte sig ca. 530 m. Ind imellem fik man et flot udkig over trætoppene i junglen omkring, og man kunne fornemme en helt speciel stemning af lyde og liv i trætoppene. Når man går nede i bunden af regnskoven, ser man sjældent himlen, da hver en kvadratcentimeter nærmest er dækket af flere lag grønne blade, som suger til sig af sollyset, og det er faktisk svært at få udsigt over skoven, hvilket var ret fantastisk at opleve fra broerne - på trods af nogle lidt trætte børn, der var lidt pylrede efter en varm tur i slyngen dertil.

Oppe i Canopy walkways.

Udsigten ud over den tætte jungle fra Canopy walkways.

Efter en velfortjent pause og et par snacks besluttede vi efter mangen overvejelse at bestige et udsigtspunkt i nærheden af Canopy Walkway - Bukit Teresik 344m over havoverfladen. Det lyder ikke af meget, men i heden og fugtigheden, af smalle stier og med to unger på ryggen, så føltes det som noget af en præstation. Det var en hård opstigning, og vi var alle trætte, da vi kom tilbage til parkkontoret til en sen frokost - men vi fik en god udsigt fra toppen - og en god portion adventure på vejen dertil.

Pause og overvejelser efter Canopy walkways.

Hvem mon har bygget det spindelvæv?

Så begynder opstigningen

Første udsigtspunkt - toppen er næsten nået.

Endelig på toppen af Bukit Teresik.

Tiltrængt frokost under fan'en efter en lang, varm dag i junglen.

Efter en hård dag i junglen dagen forinden, tog vi på bådtur den sidste dag i Taman Negara. Vi sejlede et godt stykke op af floden gennem hvirvlende strøm og af og til faretruende tæt på store sten midt ude i floden. Det var lidt nervepirrende til tider, men man var ikke i tvivl om, at manden, der sejlede båden, havde sejlet denne tur mere end de første 100 gange og navigerede os flot og sikkert gennem flodens strømninger. Det var behageligt med den kølige brise på floden og et par vandsprøjt ind i mellem. Selma fald i søvn på kommando både på ud og hjemturen til den monotone lyd fra bådens motor, og Gry var rigtig tilpas med at sejle i sin svømmevest. Et godt stykke oppe af floden stod vi i land og begav os til fods et stykke op af en biflod til vandfaldet, Lata Berkoh. Det var ikke noget specielt stort vandfald, men vi hyggede os vældigt med pigerne i godt humør - og på tilbagevejen var der mulighed for en tiltrængt dukkert i det kølige flodvand til stor glæde for Gry, der næsten hver dag spørger til, hvornår vi skal ud at bade i Thailand….

Vi sejler af floden - på vej til vandfaldet.

"Vandfaldet", vi var sejlet ud for at se.

 Så var det godt, at vi kunne bade og slappe af i skyggen ved flodbredden inden vi skulle sejle tilbage.

Endnu en tiltrængt frokost efter vores sidste dag i junglen.

Efter nogle krævende, men oplevelsesrige dage i junglen, er vi nu på vej videre. Næste skridt på rejsen bliver et kortere stop i Kuala Lumpur, hvor vi skal opleve kinesisk nytår, en festlig begivenhed, som er national fridag – og vi glæder os til at fejre det med alle andre i Chinatown, hvor vi igen skal bo.