En rejse er slut...

Kulden bider i kinderne og hverdagen har allerede indhentet os med studiestart og institutionsstart. Det er noget af et vejr at komme hjem til, og selvom I herhjemme sikkert synes, at vejret nu nærmest er mildt sammenlignet med de frostgrader, der har været, så synes vi, at det er koldt!

Smuk første morgen set fra køkkenvinduet, hjemme i Danmark igen.

Vores rejse har taget os gennem pulserende storbyer med mylder og liv,  ind i den tætte jungle, gennem gamle kulturelle knudepunkter, ud til lækre strande med turkisblå bølger og hvidt sand og under vandet - til en helt ny verden. Vi er blevet fragtet i tog, flyvere, busser, biler, taxaer, speedbåde, longtailbåde, færger - og nu er vi allerede ved vejs ende for denne gang... Tiden er fløjet afsted - og vi synes ellers næsten, at vi først lige er kommet igang...

Vi synes, at det til tider har været hårdt at rejse med to unger - men er også enige om, at det har været det hele værd. Ligeså krævende og udfordrende, de to til tider har været, ligeså vakre og skønne har de været i andre øjeblikke - og vi får en masse dejlige oplevelser, minder og erfaringer med os hjem - det har været fantastisk at få chancen for at være en familie på fuld tid - på farten, uden andre forpligtelser end hinanden og det at være sammen. Mon ikke vi ender på afveje igen en anden gang??

Vi drømmer allerede om nye rejsemål og har tusind ideer til steder, vi kan rejse hen med små og store børn. Tusind tak til jer, der har læst med og haft lyst til at følge vores rejse og læse om vores oplevelser.

Den malaysiske mad

På vores rejse gennem Malaysia har vi fået smagt på en masse forskellig lækker mad, som vi godt vil fortælle lidt om. Det malaysiske køkken er pga. århundreder med handel, kolonisering og immigration en blandet affære med inspiration især fra det kinesiske og indiske køkken.

Krydderier er chili, karryer, gurkemeje, koriander, mlemongrass, lime blade mm. Nasi (ris) eller mee(nudler) indgår i stort set alle retter. Svitser man dem med nogle krydderier og variende fyld, får man henholdsvis nasi og mee goreng - som primært er de retter, der bliver solgt i gadekøkkenerne. Anders var vild med "nasi", jeg var vild med "mee", og vi har efterhånden tygget os igennem nogle portioner af disse retter i mange varianter; med kylling, fisk, skalddyr, grøntsager...

Kylling er det foretrukne kød herovre. Svinekød har vi ikke set før vi nåede Georgetown og pga. den massive kinesiske indflydelse her, kunne man få det, hvilket muslimerne jo ikke spiser. Ellers er der rigtig meget fisk og skalddyr pga. de lange kyststræknnger- og vi har spist det og krydset fingre for friske råvarer og ingen maveproblemer hver gang, og hver gang sluppet for det.

Der er selvfølgelig en række regionale specialiteter. Især Penangs køkken har et fantastisk ry, og en af de populære retter, er asam laksa - ris nudler i en stærk suppe med fisk toppet med bl.a. agurker, ananas mm.

Der er et rigt gadeliv i byerne i Malaysia, og det gør også, at der er rigtig mange steder, man kan købe noget hurtigt mad. Ofte er der små stole og borde, som man kan sidde ved midt på fortovet, eller man kan tage sin mad med.

Vi har ofte købt mad ved et af de mange gadekøkkener og taget med hjem på hotelværelset, hvis vi lige trængte til at være os selv og ikke være til offentlig beskuelse i alle spisesituationer. Så lavede vi "skovtur" med et tæppe på gulvet, det var noget, der passede Gry. Grys absolutte favorit mad har været kylling satay - kyllingespyd krydret med lækre krydderier, med peanutsovs, rødløg og agurker som tilbehør. En bunke kyllingespyd og en skål hvide ris, så var hun glad.

Grillede majskolber kan også fås de fleste steder og er vildt lækre, når man får dem, rygende varme og med smør og salt -mmm. Selma elskede at få lov at sidde og gnave i sådan en :-)

Det kan også godt mærkes, at vi er kommet til troperne på udvalget af frugt - der er ikke den slags frugt, man ikke kan få herovre. Vandmeloner, drsgefrugter, ananas, mango, papaya, passionsfrugt, bananer, guava, lychees,  rambutan... Og så selvfølgelig de ildelugtende durian-frugter, som de lokale er tossede med - men som vi andre synes smager af sur ost og ikke er nogen fornøjelse at spise. Vi har endda set skilte (godt nok i Singapore) på hoteller, der forbyder, at man spiser durian, hmm... Al frugten kan laves til lækre juicer, som vi også flittigt har drukket.

Ovenpå alle de nudler og ris har vi nærmest dagligt haft is-tid - og selvom det ikke har noget med malaysisk mad at gøre, så skal I ikke snydes for lidt billeder af vores glade is-spisere :-) Velbekomme!

Selmas første møde med Oreo kiks var et rigtig godt bekendtskab :-)

Langkawi

Langkawi - en ø-gruppe bestående af 99 øer, hvoraf Pulau Langkawi er den største, er en lille perle i på vestkysten af den Malaysiske halvø. Vi kom hertil som et hurtigt stop på vejen mod vores afslapningsferie i Thailand, og er blevet belønnet for vores stop her med dejlige hvide sandstrande, blåt vand og palmer. Til gengæld er øen meget kommerciel, hvilket virkelig fjerner noget af idyllen og charmen, og ind imellem efterlader et indtryk af, at man er havnet midt i et dårligt chartersted. Sejler man væk fra reklamerne, kinesiske og malaysiske turgrupper, høje hotelkomplekser mm., så kan man fornemme det paradis, som ø-gruppen er.


Vi ankom søndag til øen efter en 2-3 timers sejltur fra Penang - Anders og pigerne snork-boblede på halvdelen af turen efter at have været tidligt oppe. Imens sad jeg og "nød" udsigten og blev mere og mere dårlig - søstærk bliver jeg aldrig... Vi brugte den første dag til at gå en lille tur og ordne lidt praktiske ting.

Gry kan spotte en legeplads på kilometers afstabd . og her i Malaysia er der overraskende nok en del, og gode, legepladser - Langkawi var ingen undtagelse.

På vores ene hele dag her på øen havde vi valgt at tage på en "ø-hop" tur for at få set lidt af de mange øer, der er i ø-gruppen. Først sejlede vi til en lille ø, Beras Basah Island, hvor der var en lille perle af en strand. Her hyggede og badede vi indtil vi skulle sejle videre. Stranden var meget børnevenlig med roligt, stille vand, hvor der ikke sådan lige blev dybt vand på de første skridt. Ungerne elskede vandet - og det fik os for alvor til at se frem mod vores badeferie, der venter forude :-)

Ankommet til en lille lækker strand på en af Langkawis mange øer.

 Legetid!

Snorkel-udstyret afprøves.

Vi sejlede videre i vores lille båd, som vi delte med 8 andre turister, til en ø, Singa Besar Island, hvor man kunne se store ørne svæve over os. Bådmændene synes, at det var sjovt at fodre ørnene, så de fløj ned til vandet og tæt på bådene, men egentlig var de flottest og mere majestætiske, når de fløj højt oppe over hovederne på os.

Efter et kort stop ved en fiskeavls farm, hvor man kunne se fisk i net nedsænket i vand - noget, Gry synes var rigtig sjovt - sejlede vi videre. Sidste sted, vores båd stoppede, var Dayang Bunting Island. Her skulle vi gå ind midt på øen, hvor der, omkranset af kalkstensklipper og jungle, lå en ferskvandssø og gemte sig. Øens navn betyder "den gravide kvindes ø", og en legende siger, at et barnløst par efter 19 år fik et barn efter at have drukket vand af denne sø.

Den gravide kvindes ø - opkaldt efter formen på øen - bjergene danner en form som en gravid kvinde, der ligger ned (hovedet til højre i billedet)

Ferskvandssøen midt inde på den lille ø.

Vi startede besøget på øen med at være i næsten-nærkontakt med en lille aggresiv abe, der havde spottet, at Gry gik med en kiks i hånden, som den gerne ville have fingre i. Vi kunne se, at den lagde an til at komme helt hen til os, så vi skyndte os at kaste kiksen væk - og så var der ikke flere snacks før vi var sikkert tilbage i båden. Desværre var de mange aber på øen blevet lidt for modige og nærgående gennem tiden, og flere fik abernes aggresivitet at føle. Et par, vi delte båd med, fik hapset deres taske ud af hånden af en abe. Efter lidt hiven frem og tilbage og hjælp fra en af bådførerne (=stor malay med stor kæp i hånden), fik de deres taske tilbage, mens aben forsvandt ind i junglen med hans solbriller. Til trods for skiltning med, at man ikke skulle fodre aberne og det åbenlyse i, hvorfor dette er en dårlig ide, så vi flere mellemøstlige og lokale turister, der fordrede dem med alt muligt - så ikke så mærkeligt, at aberne bliver sådan...

 Gry kravlede hurtigere op på mig, end man kunne nå at sige "abe", da hun så dem. Det blev en hård tur for moderen, der måtte bære Gry et godt stykke vej forbi alle aberne - og selvfølgelig lige den dag, hvor vi kun havde én slynge med...

Øen med ferskvandssøen var sidste stop på turen , og vi sejlede tilbage af mod Langkawi. Det var nu ved at blive op af dagen og varmere, så det var rart at blive luftet godt igennem i båden, der fløj hen over vandet i fuld fart. Men ellers har vi haft et par overskyede dage her på Langkawi - helt rart med en pause fra den brændende sol til en forveksling. Begge unger gik ud som et lys i båden efter en dag fyldt med oplevelser.


I morgen tager vi endnu et skridt mod nye oplevelser og stiger på færgen, der fører os væk fra Malaysia og imod Thailand og øen Koh Lipe, hvor vi, efter uger på farten, tager en slapper i en hel uge og flader ud, driver den af, snorkler, dykker og bygger sandslotte - holder ferie! - vi glæder os :-)


(PS - ARGH - hvordan får man den mærkelige farvebaggrund bag teksten væk?...)