mandag den 30. januar 2012

Langkawi

Langkawi - en ø-gruppe bestående af 99 øer, hvoraf Pulau Langkawi er den største, er en lille perle i på vestkysten af den Malaysiske halvø. Vi kom hertil som et hurtigt stop på vejen mod vores afslapningsferie i Thailand, og er blevet belønnet for vores stop her med dejlige hvide sandstrande, blåt vand og palmer. Til gengæld er øen meget kommerciel, hvilket virkelig fjerner noget af idyllen og charmen, og ind imellem efterlader et indtryk af, at man er havnet midt i et dårligt chartersted. Sejler man væk fra reklamerne, kinesiske og malaysiske turgrupper, høje hotelkomplekser mm., så kan man fornemme det paradis, som ø-gruppen er.


Vi ankom søndag til øen efter en 2-3 timers sejltur fra Penang - Anders og pigerne snork-boblede på halvdelen af turen efter at have været tidligt oppe. Imens sad jeg og "nød" udsigten og blev mere og mere dårlig - søstærk bliver jeg aldrig... Vi brugte den første dag til at gå en lille tur og ordne lidt praktiske ting.


Gry kan spotte en legeplads på kilometers afstabd . og her i Malaysia er der overraskende nok en del, og gode, legepladser - Langkawi var ingen undtagelse.


På vores ene hele dag her på øen havde vi valgt at tage på en "ø-hop" tur for at få set lidt af de mange øer, der er i ø-gruppen. Først sejlede vi til en lille ø, Beras Basah Island, hvor der var en lille perle af en strand. Her hyggede og badede vi indtil vi skulle sejle videre. Stranden var meget børnevenlig med roligt, stille vand, hvor der ikke sådan lige blev dybt vand på de første skridt. Ungerne elskede vandet - og det fik os for alvor til at se frem mod vores badeferie, der venter forude :-)


Ankommet til en lille lækker strand på en af Langkawis mange øer.
 Legetid!





Snorkel-udstyret afprøves.




Vi sejlede videre i vores lille båd, som vi delte med 8 andre turister, til en ø, Singa Besar Island, hvor man kunne se store ørne svæve over os. Bådmændene synes, at det var sjovt at fodre ørnene, så de fløj ned til vandet og tæt på bådene, men egentlig var de flottest og mere majestætiske, når de fløj højt oppe over hovederne på os.



Efter et kort stop ved en fiskeavls farm, hvor man kunne se fisk i net nedsænket i vand - noget, Gry synes var rigtig sjovt - sejlede vi videre. Sidste sted, vores båd stoppede, var Dayang Bunting Island. Her skulle vi gå ind midt på øen, hvor der, omkranset af kalkstensklipper og jungle, lå en ferskvandssø og gemte sig. Øens navn betyder "den gravide kvindes ø", og en legende siger, at et barnløst par efter 19 år fik et barn efter at have drukket vand af denne sø.
Den gravide kvindes ø - opkaldt efter formen på øen - bjergene danner en form som en gravid kvinde, der ligger ned (hovedet til højre i billedet)


Ferskvandssøen midt inde på den lille ø.
Vi startede besøget på øen med at være i næsten-nærkontakt med en lille aggresiv abe, der havde spottet, at Gry gik med en kiks i hånden, som den gerne ville have fingre i. Vi kunne se, at den lagde an til at komme helt hen til os, så vi skyndte os at kaste kiksen væk - og så var der ikke flere snacks før vi var sikkert tilbage i båden. Desværre var de mange aber på øen blevet lidt for modige og nærgående gennem tiden, og flere fik abernes aggresivitet at føle. Et par, vi delte båd med, fik hapset deres taske ud af hånden af en abe. Efter lidt hiven frem og tilbage og hjælp fra en af bådførerne (=stor malay med stor kæp i hånden), fik de deres taske tilbage, mens aben forsvandt ind i junglen med hans solbriller. Til trods for skiltning med, at man ikke skulle fodre aberne og det åbenlyse i, hvorfor dette er en dårlig ide, så vi flere mellemøstlige og lokale turister, der fordrede dem med alt muligt - så ikke så mærkeligt, at aberne bliver sådan...




 Gry kravlede hurtigere op på mig, end man kunne nå at sige "abe", da hun så dem. Det blev en hård tur for moderen, der måtte bære Gry et godt stykke vej forbi alle aberne - og selvfølgelig lige den dag, hvor vi kun havde én slynge med...


Øen med ferskvandssøen var sidste stop på turen , og vi sejlede tilbage af mod Langkawi. Det var nu ved at blive op af dagen og varmere, så det var rart at blive luftet godt igennem i båden, der fløj hen over vandet i fuld fart. Men ellers har vi haft et par overskyede dage her på Langkawi - helt rart med en pause fra den brændende sol til en forveksling. Begge unger gik ud som et lys i båden efter en dag fyldt med oplevelser.


I morgen tager vi endnu et skridt mod nye oplevelser og stiger på færgen, der fører os væk fra Malaysia og imod Thailand og øen Koh Lipe, hvor vi, efter uger på farten, tager en slapper i en hel uge og flader ud, driver den af, snorkler, dykker og bygger sandslotte - holder ferie! - vi glæder os :-)


(PS - ARGH - hvordan får man den mærkelige farvebaggrund bag teksten væk?...)

Penang

En dag i Georgetown havde vi lyst til at forlade byen for at se lidt af øen, vi bor på, så vi tog på en dagstur, hvor vi blev kørt rundt til forskellige steder på øen. Fra Georgetown snoede vejen sig langs kysten, hvor vi kunne se mange små hyggelige bugte med hvidt sand og store sten, og på et tidspunkt drejede vi fra kystvejen og kørte ind på øen, opad og igennem den tætte skov. Første stop var en farm, hvor der blev dyrket tropiske krydderier. Vi fik en rundvisnng og så et lille udvalg af de krydderier, der bliver brugt herovre. Det var spændende og informativt.


Rundvisning i Tropic Spice Garden
 Røde chilllier - og lilla!

En ingefær-blomst- Der findes mange hundrede slags ingefær.
Næste stop var et sted, hvor de laver stof med batikfarvning, og vi blev vist hvordan man først maler eller trykker paraffin på stoffet, hvorefter stoffet skal igennem en serie farvninger og behandlinger, før det er færdigfarvet. Penang Butterfly Farm var det næste, vi skulle se, og det var en facsninerende oplevelse - i deres store anlæg havde de flere tusind sommerfugle i mere end 150 forskellige arter. Gry synes også det var rigtig sjovt med de mange sommerfugle. Der var også forskellige biller, øgler og edderkopper. Her er et lille udpluk af nogle af de mange flotte sommerfugle, vi så.



Sommerfuglepuppe venter på at folde sig ud.
Den flotte have, som sommerfuglene var i.

Farvestrålende sommerfugle. 

Den sjoveste sommerfugl, der lignede et blad, når den havde vingerne slået sammen, men åbnede op for de smukkeste farver, når vingerne blev foldet ud.



Gry nærstuderer en af de mange sommerfugle.
Sidste sted, vi skulle opleve på turen, var en tropisk frugt farm, et kæmpe område, der dyrker mere end 150 forskellige slags frugt. Vi fik en rundvisning på en lille del af det store område og så et udvalg af nogle af alle de forskellige slags frugt, som de dyrkede. Efter rundvisningen kom besøgets højdepunkt, især for Gry - der skulle vi nemlig smage alle de lækre frugter, og man måtte spise så meget, man ville, og vi fik også en lækker juice - og man må sige, at Gry gik ihærdigt til den :-) Selma var ligeglad med al den lækre frugt, men nød bare, at hun kunne kravle rundt og spise sand og lave ulykker, efter en hel dag i slyngen.

Udsigt over Penang fra frugtplantagen.
En ananasplante har mange måneder på bagen, før der kommer en frugt ud af den - og planten producerer kun den ene frugt i dens levetid.
Palmer troner op over frugtplantagen og giver en masse kokosnødder i afkast.
Denne kaktusplantes frugter er de lækre dragefrugter.
Banantræ og mangotræ. 


 Et kæmpestort figentræ fyldt med figenfrugter.

Og så til det sjove - smagsprøverne - passionsfrugter, stjernefrugt, papaya, almindelig rød vandmelon, gul vandmelon - og en masse andet - mmm.
Skååål :-)

Det var en rigtig dejlig tur, og vi ef glade for, at vi fik set en anden og mere landlig side af Penang end Goergetowns livlige virvar af kinesisk, indisk og arabisk.

søndag den 29. januar 2012

Orangutanger og vandland i Bukit Merah

En dag på Penang havde vi lejet en bil med chauffør - vi havde nemlig planer om at besøge et stort område kaldet Bukit Merah, som ligger tilbage på den Malaysiske halvø og skulle huse intet mindre end et orangutang forskningscenter, et stort vandland og en øko park. Vi vidste ikke helt hvad vi skulle forvente, men blev dog noget overraskede over den nærmest forlystelses-agtige park, der ventede os.


Først blev vi sejlet over til den ø, der husede orangutang forsknings centeret, "Orangutan Island". Det var primært pga. orangutangerne, at vi var taget til Bukit Merah. På øen var det os mennesker, der var kommet i bur - de havde lavet et langt bur ud i orangutang anlægget, hvor man kunne gå rundt og kigge på dyrene. Herefter kunne man se ind gennem vinduer til deres intensiv afdeling til de små orangutanger og deres recovery enhed. For os vestlige turister synes vi desværre mest af alt, at stedet mindede om en zoo, og det var svært at få øje på de store arealer, orangutangerne skulle kunne boltre sig på. Ikke desto mindre skulle stedet være et forskningscenter, hvor målet er at sætte orangutanger ud i naturen, og man kan kun håbe på, at  det så også sker.
Orangutan Island
 Orangutanger i deres udeanlæg.


Vi snakker med de små orangutanger i deres udslusningsbure.

Orangutanger i centerets "recovery unit", hvor de kom hen efter ophold i deres intensiv afdeling.

Kan man stå for det? Kommunikation på højt niveau :-)
Hernæst lavede vi et besøg, der endte med at blive ret hurtigt, i øko parken. Med i billetprisen var en tur på et tvivlsomt stillads med en "skycycle" - Anders fik sved på panden og gang i armmusklerne ved at cykle os rundt over et område med forskellige slags dyr med armene. Det var ret så komisk. Derfter ville vi gå af deres natursti. Her blev tingene lidt kaotiske, da en kalkun (ja, en kalkun) blokerede vores vej af den smalle sti. Den gik ret aggresivt til værks efter Anders, mens jeg pludselig stod på "den forkerte" side af dyret med Selma på maven og Gry i hånden, der dog hurtigt kravlede op på mig ved synet af den aggresive kalkun. Folk, der kender mig ved vist godt, at jeg ikke er ret gode venner med fugle (Alfred Hitchkocks film "Fuglene" kan sætte en skræk i de fleste med den mindste fuglefobi) - og mit "fight or flight" respons gik ret så kraftigt igang ved synet af den gale kalkun, og jeg panikkede vist lidt. Anders fik til sidst reddet os ved hjælp af en udslået paraply, der måtte lade livet overfor den vrede fugl (og igen - ja - det var bare en kalkun :-) )

Efter nærkontakt med dyrelivet i øko parken havde vi fået nok af dyr og gik i stedet mod vandlandet. Her havde vi et par hyggelige timer sammen med en masse malaysiske turister. Det var lidt akavet at bade i almindeligt badetøj for mig da alle andre badede i bukser, bluser, shorts mm. - til trods for skilte alle vejne med, at det måtte man ikke. Så kan man pludselig mærke, at man er i et muslimsk land. Gry afprøvede sine svømmeegenskaber, mens Selma veltilfreds undersøgte "strand"kanten i kravleposition :-) Vandet var et stort hit for børnene, og det tegner godt for vores badeferie, der venter forude.



Børnene har haft en fremragende dag og vi voksne har helt sikkert også hygget os - men de "rigtige" orangutanger må vist opleves på en helt anden rejse en anden gang, til Borneo!