søndag den 29. januar 2012

Orangutanger og vandland i Bukit Merah

En dag på Penang havde vi lejet en bil med chauffør - vi havde nemlig planer om at besøge et stort område kaldet Bukit Merah, som ligger tilbage på den Malaysiske halvø og skulle huse intet mindre end et orangutang forskningscenter, et stort vandland og en øko park. Vi vidste ikke helt hvad vi skulle forvente, men blev dog noget overraskede over den nærmest forlystelses-agtige park, der ventede os.


Først blev vi sejlet over til den ø, der husede orangutang forsknings centeret, "Orangutan Island". Det var primært pga. orangutangerne, at vi var taget til Bukit Merah. På øen var det os mennesker, der var kommet i bur - de havde lavet et langt bur ud i orangutang anlægget, hvor man kunne gå rundt og kigge på dyrene. Herefter kunne man se ind gennem vinduer til deres intensiv afdeling til de små orangutanger og deres recovery enhed. For os vestlige turister synes vi desværre mest af alt, at stedet mindede om en zoo, og det var svært at få øje på de store arealer, orangutangerne skulle kunne boltre sig på. Ikke desto mindre skulle stedet være et forskningscenter, hvor målet er at sætte orangutanger ud i naturen, og man kan kun håbe på, at  det så også sker.
Orangutan Island
 Orangutanger i deres udeanlæg.


Vi snakker med de små orangutanger i deres udslusningsbure.

Orangutanger i centerets "recovery unit", hvor de kom hen efter ophold i deres intensiv afdeling.

Kan man stå for det? Kommunikation på højt niveau :-)
Hernæst lavede vi et besøg, der endte med at blive ret hurtigt, i øko parken. Med i billetprisen var en tur på et tvivlsomt stillads med en "skycycle" - Anders fik sved på panden og gang i armmusklerne ved at cykle os rundt over et område med forskellige slags dyr med armene. Det var ret så komisk. Derfter ville vi gå af deres natursti. Her blev tingene lidt kaotiske, da en kalkun (ja, en kalkun) blokerede vores vej af den smalle sti. Den gik ret aggresivt til værks efter Anders, mens jeg pludselig stod på "den forkerte" side af dyret med Selma på maven og Gry i hånden, der dog hurtigt kravlede op på mig ved synet af den aggresive kalkun. Folk, der kender mig ved vist godt, at jeg ikke er ret gode venner med fugle (Alfred Hitchkocks film "Fuglene" kan sætte en skræk i de fleste med den mindste fuglefobi) - og mit "fight or flight" respons gik ret så kraftigt igang ved synet af den gale kalkun, og jeg panikkede vist lidt. Anders fik til sidst reddet os ved hjælp af en udslået paraply, der måtte lade livet overfor den vrede fugl (og igen - ja - det var bare en kalkun :-) )

Efter nærkontakt med dyrelivet i øko parken havde vi fået nok af dyr og gik i stedet mod vandlandet. Her havde vi et par hyggelige timer sammen med en masse malaysiske turister. Det var lidt akavet at bade i almindeligt badetøj for mig da alle andre badede i bukser, bluser, shorts mm. - til trods for skilte alle vejne med, at det måtte man ikke. Så kan man pludselig mærke, at man er i et muslimsk land. Gry afprøvede sine svømmeegenskaber, mens Selma veltilfreds undersøgte "strand"kanten i kravleposition :-) Vandet var et stort hit for børnene, og det tegner godt for vores badeferie, der venter forude.



Børnene har haft en fremragende dag og vi voksne har helt sikkert også hygget os - men de "rigtige" orangutanger må vist opleves på en helt anden rejse en anden gang, til Borneo!

1 kommentar:

  1. Nååååhh hvor er de søde de små orangutaner :-) Men lidt ærgeligt der var så meget zoo over stedet, når I havde håbet på noget andet og betalt i dyre domme for at komme dertil. Men så var det da altid noget, I kunne kombinere dagsturen med et par andre ting. Ungerne ser rigtig ud til at hygge sig i vandlandet, men kan godt forstå du følte dig lidt "blottet" i badetøj Carina. Jeg prøvede noget lign i Thailand på en røde kors lejr for 12 år siden, og kan stadig huske følelsen af, at man egentlig bare har lyst til at tage sit tøj på igen og gøre ligesom dem, så man slipper for alle de nysgerrige blikke. Men så havde du da heldigvis ungerne til at tiltrække lidt opmærksomhed i stedet :-)

    Hold nu op hvor en sjov kalkun-episode!!! HAHAHA :-D Jeg kan lige se det hele for mig og har ikke svært bed at forestille mig, hvilke høje paniske lyde du har udstødt under den seance, hehe :-) Godt far Anders kunne redde sine piger ud af den tragi-komiske situation inden nogen kom til skade og før du fik overført din fugleforbi til ungerne :-)

    Håber resten af rejsen bliver lidt mere afslappende, nu hvor de lækre strande venter forude :-)

    SvarSlet