Lille skønne Koh Lipe

Intet mindre end en lille plet af paradis har vi tilbragt den sidste uge i - vi har haft nogle helt igennem skønne og fantastiske dage på Koh Lipe i Thailand. Vi kom hertil fra øen Langkawi i Malaysia. Da vi allerede havde bevæget os noget væk fra fastlandet da vi tog til Langkawi, sparede vi en lang bådtur og kunne tage strækket på kun en time. Turen gik hurtigt med to sovende børn. Båden var en stor speedbåd med plads til ca. 20, og mens vi kunne lægge Langkawi bag os, kunne vi se Koh Lipes turkisblå vand, grønne palmer og hvide sandstrande nærme sig.

 

På vej i båden fra Langkawi - med to sovende børn.

Vi nærmer os Koh Lipes Pattaya Beach

Der er ingen havn på Koh Lipe, så båden sejlede så langt ind, den kunne, og så var det ellers bare at gå det sidste stykke ind til stranden gennem vandet - imens læssede bådmændene al bagagen ind på stranden. Det første, vi skulle gøre, var at få vores pas igen - dem havde vi afleveret til kaptajnen, som opbevarede dem i en vandtæt taske. Vi fik dem tilbage ved immigrationskontoret, som havde til huse i en lille hytte midt på stranden - ved navneopråbning - og så var vi "stemplet ind" i Thailand :-) Meget sjov måde at ankomme på samt komme igennem immigrationen, som ofte er en lidt mere langvarig proces.

Det var en af disse både, vi sejlede med til Koh Lipe. Bagagen er læsset af og ligger i en bunke på stranden, mens vi alle venter på at få udleveret vores pas igen.

Den største strand på øen - Pattaya BBeach

Vi ankom med båden til den største strand på øen, Pattaya Beach. Vi tog en af de mange longtailboats om til den strand, vi havde valdt at bo på - Sunrise Beach.  Vi har boet på et sted kaldet Castaway Resort, i en beach front hytte med bølgerne og det hvide sand som nærmeste nabo.

De dejlige bungalows på Castaway Resort - vores hytte er den forreste i billedet til højre.

Kun en spytklat fra vandet...

Udsigt fra 1 etage.

 Overetagen - senge med udsigt til de blå bølger.

Den skønneste udsigt fra vores altan.

Et helt fantastisk sted, og vi har nydt hvert minut her i fulde drag. Vi har virkelig følt os "cast away" og har nydt stemningen her og luksussen ved at vågne til havudsigt, solopgang og bølgernes skvulpen og følelsen af at være væk fra det hele. Selma den laban har også sørget for, at vi fik glæde af de mange smukke solopgange... 

Første morgen på Lipe var Gry også morgenfrisk... De andre dage snorksov hun, mens en af os voksne have glæde af solopgangen med Selma.

Med så skønne morgener er det trods alt ikke det værste i verden at stå op kl. 6...

Selve øen Koh Lipe er ikke ret stor. Der er en enkelt lille landsby på øen, bosat af de lokale chao ley folk, der primært er fiskere. De tre primære strande er forbundet med gangstier af sand, hvoraf den primære, meget originalt kaldet for "walking street", for ganske nylig er blevet asfalteret. Der er ingen biler herovre, men en motorscykel kommer kørende engang imellem på gangstierne. Stierne er, efterhånden som turistmængen til øen er øget, blevet fyldt med små spisesteder, internetcafeer og butikker.

 Walking Street.

Der er en meget afslappet stemning her, som vi nyder. Ingen høj musik og discoer, ingen nærgående sælgere, ingen biler, ingen høje hotelbyggerier og reklameskilte. Vi har også mærket thai'ernes venlighed, de vil så gerne snakke med pigerne og er meget glade og smilende, hvilket har bragt minder frem om vores rejse med Gry i 2010, hvor vi, i forbindelse med vores Vietnam rejse, også lagde et smut forbi Thailand.

På Castaway, hvor vi har boet, har de haft den dejligste restaurant med lave borde, puder på gulvet, en frisk brise og udsigt over havet, så den har vi brugt flittigt, og mange timer er gået med iPad, smoothies, lækker thai-mad - og stempelkandekaffe :-)

  

 Lækker fisk og skalddyr.

Pommes frites, pølser og chokoladesmoothie - så er der dømt ferie :-)

De lave borde var et hit for Selma, der rigtig har udviklet sig den sidste måned. Ikke nok med, at hun kravler over det hele - hun er også begyndt at rejse sig op, slipper, står og klapper lidt i hænderne eller vinker, tager så ved igen - og begynder at gå langs bordkanten. Hvor blev babyen lige af??

Morgenmad med udsigt over vandet.

iPad-tid :-)

Vi har badet, leget, bygget sandslotte, svømmet, snorklet, Anders har dykket, jeg har haft alenetid med thai massage og morgenyoga.... Den ene dag har taget den anden, og tiden er gået i stå og er alligevel forsvundet ud i sandet - uden faste planer og ting, der skal nås, går timerne bare alt for stærke.

  

 

Kan man mon sove middagslur et skønnere sted?

Nu er det endnu engang tid til at pakke rygsækken sammen og rejse videre - selvom Koh Lipe vist er et af de steder, man aldrig har lyst til at forlade. Vi sejler til Langkawi i morgen eftermiddag, der har vi lige en enkelt overnatning, før vi dagen efter flyver mod Singapore og vores hjemrejse fire dage senere.