Et ”must do” når man er i Sapa er et besøg til nogle af de mange landsbyer, der ligger i nærområdet. Vi havde arrangeret en tur med hjælp fra et af hotellerne i Sapa og begav os af sted med lokal guide i 2 dage for at opleve den flotte natur i dalen, besøge landsbyer med forskellige minoritetsgrupper og overnatte hos en af de lokale familier.
Udsigt over de flotte risterrasser.
Området omkring Sapa er hjemsted for flere minoritetsgrupper – 5 forskellige ifølge vores guide. De landsbyer, som vi besøgte var hjemsted for henholdsvis Black H’mong, Red Dzao og Dzay folket. De er hver især meget karakteristiske i deres påklædning, og man kan kende forskel på dem herpå. Black H’mong er klædt i sort med karakteristiske broderede mønstre, Red Dzao har et rødt klæde på hovedet.
Anders snakker med en fra Blach H'mong folket.
Slyngeforældre på tværs af kultur og landegrænser :-)
På turen gennem dalen kunne man hele vejen nyde den flotte udsigt ned over de mange risterrasser, der lå som trapper op af bjergsiderne, og floden, der snoede sig gennem dalen. Man kunne få et indtryk af det sindrige vandingssystem af bambusrør og grøfter, der fordeler regnvandet ligeligt til alle terrasserne. Vi havde været spændt på hvordan Gry ville klare at sidde i slyngen under vandringen, men det gik over al forventning uden at kny.
Det var tydeligt at se turismens indtog i området. Fra Sapa blev vi fulgt af et par H’mong kvinder klædt i deres traditionelle dragter, som flettede små hjerter til os af grene på vejen og var meget hjælpsomme når der var stejle passager på stien osv. Til gengæld forventede de selvfølgelig, at vi købte noget af deres håndarbejde, som ellers var meget flot, men ganske lidt anvendeligt for os. I landsbyerne var der også sket en stor udvikling på turistfronten, og med butiksskilte som ”Kareokee bar” og ”Lipton tea and coffee for sale”, var det kun i glimt, at man fik et indtryk af det traditionelle liv på landet. Der var også en god håndfuld af de såkaldte ”homestays” i hver landsby.
Vi overnattede på turen hos en venlig familie. Vi nød velfortjent en eftermiddag med afslapning, hvor vi alle var nede at dyppe fødderne i floden. Om aftenen spiste vi så middag med familien med traditionel vietnamesisk mad, en masse forskellige retter. Det var lækkert og rigtig sjovt at møde familien omkring maden, hvor de har mange af deres traditioner og skikke. Der blev heller ikke sparet på den lokale bryg, risvin, som familien selv havde lavet, og den vietnamesiske skål ”chúc mhan” som vist egentlig betyder at nå bunden! Da kvinderne blev trætte af de halvfulde og drikkeglade mænd, fik vi os en rigtig herresnak hen til sent på aftenen. Det var hyggeligt at udveksle kulturelle forskelligheder, og det gik op for mig, at minoritetsfolkene, på trods af turismen, holder meget hævd i deres kulturelle traditioner og skikke.
Vi sov på husets loft, med åbne vinduer og under myggenet.
Tid til at dyppe tæerne i floden - med en flok piger som selskab.
Familien havde en to årig søn, som Gry havde meget glæde af. Han var meget genert i starten, men det gik over. Vi har nu mange gange oplevet hvordan vietnameserne vil give en masse slik og søde sager til Gry, denne familie var ingen undtagelse. Da vi kom, fik de to unger stukket en halv Snickers hver i hånden, og det fortsatte med frugt-gele, slik og chips. Det er rigtig svært at sige nej tak, og tit får man som forældre ikke chancen, da børnene får det direkte. Da moderen i familien ville give Gry en pose chips 1 minut efter vi havde sat os til aftensmads-bordet, måtte vi dog sige stop! Deres egne børn spiser så meget slik og chips, og det er på de mærkeligste tidspunkter og lige inden måltiderne. Til morgenmad rendte knægten rundt med en pose chips, og moderen gav igen Gry en pose, som vi dog lagde væk. I stedet delte ungerne den ene pose. Heldigvis havde vi fået givet hende havregryn inden.
Vi har haft en god tur med flot natur og et lille indblik i det traditionelle liv hos minoritetsfolkene, og i morgen (lørdag) skal vi nyde weekendmarkedet i Sapa, hvor der kommer folk fra landsbyerne og sælger deres varer. Vores tid i det nordlige Vietnam er snart forbi, og vi er begyndt at planlægge vores ophold i den centrale del af landet, men først har vi en lang togtur foran os til Hue med stop i Hanoi.
I bilen på vej tilbage til Sapa efter en veloverstået tur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar