Med tog 1000 km sydpå til kejserbyen Hue.

Efter et par dage med to lange togture og ventetid imellem, ankom vi til Hue. Vi forlod Sapa lørdag aften med nattoget og ankom til et regnfuldt Ha Noi tidligt søndag morgen, hvor vi havde en hel dags venten, før vores tog til Hue gik søndag aften.

Dagen brugte vi på at få set Ho Chi Minhs Mausoleum – et stort tilløbsstykke for vietnamesiske turister – og køen var meget lang allerede da vi kom. Første overraskelse var, at vi ikke måtte have Gry med ind i mausoleet, hun var for lille, man må nok ikke forstyrre den døde mand. Så vi måtte i skift give os i kast med den lange kø, som bevægede sig overraskende hurtigt. Selve Ho Chi Minhs mausoleum er en grå bygning i bedste Sovjet-stil – selvom den vist officielt skulle ligne en lotus-blomst – døm selv :-)

Ho Chi Minhs Mausoleum.

Dybt inde i bygningen lå Ho Chi Minhs balsamerede lig, lille og bleg, i meget dæmpet belysning, og man fik lov i rask tempo at passere, overvåget af soldater klædt i hvidt for hver anden meter, hvilket gav en autoritær, højtidelig stemning til stedet. Oplevelsen var ovre ligeså hurtigt, som den var begyndt – og fra bygningens mørke og kølighed blev man lukket ud i cirkusset af vietnamesiske turgrupper, vestlige turister og skoleklasser. Da Anders kom ud fra mausoleets mørke, havde han stiftet sit første bekendtskab med balsamerede lig – og Carina kan nu prale af at have set balsamerede lig af de tre store, kommunistiske statsledere – Lenin i Moskva, Mao i Beijing og nu Ho Chi Minh i Hanoi. Gry må vente med sådanne oplevelser, til hun får en mere respektabel alder.

I Hanoi fik vi taget afsked med de ansatte på Little Hanoi Hotel, som Gry også har været rigtig glade for, hvorefter vi begav os på den lange togtur videre sydpå.

Ansatte på Little Hanoi Hotel hygger med Gry

Vi delte togvogn til Hue med en flok vietnamesere i en tur-gruppe. De var meget højrøstede og larmende, men det forhindrede os nu ikke i at få en god nats søvn, men vi var også så heldige at være endt i ”børnekupeen”, så da resten af vognen fortsatte med at larme, lå vi og sov. De sidst 3-4 timer af togturen havde vi hele vognen helt for os selv, da de alle stod af. Gry var vist lidt chokeret over deres svineri – hver gang hun gik forbi nabo-kupeen sagde hun ”ad, ad” fordi der lå så meget skidt og madrester på gulvet, hehe. Hun har endnu engang klaret begge togture over forventning og har sovet som en sten, dejligt det går så nemt med transport.

Hue ligger ved ”Perfume River” og er gammel hovedstad for Nguyen kejserne. Byen består af en 2 meter bred og 10 km lang bymur, og inde i denne er et citadel med de kejserlige bygninger og gemakker. Mange af bygningerne er ødelagte først under den franske kolonisering, senere under Vietnamkrigens Tet offensiv, og det er kun ruiner, der er tilbage. Et stort restaureringsarbejde var i gang af de mindst beskadigede bygninger, og andre bygges op fra bunden igen.

Indgangen til citadellet.

Detaljer på nogle af bygningerne inde i citadellet.

Vi har også brugt tiden i Hue på at se gamle kejser-grave, som ligger spredt rundt omkring Hue. Gravene er nærmest er et helt kompleks med templer, søer og ruiner. Det var meget stemningsfuldt at gå rundt der.

Tu Ducs grav-område

Anders og Gry kigger sig omkring i nogle af de gamle bygninger.

Gry fik en ægte Vietnam-hat af en venlig mand - den var hun vældig imponeret over.

Vi har også set et par templer. Ved et af templerne var vi så heldige at komme lige som munkene gik i gang med bøn, det var en stor oplevelse at overvære.

Thien Mu Pagoda

Gry og en Buddha, som hun var ret betaget af.

Anders og Gry kigger ud over "perfume River".

Munke i bøn ved Tu Hieu Pagoda.

Efter bønnen.

Hue har været et kort stop på vores vej, 4 timer fra Hue i bus, er vi nu ankommet til Hoi An.