Hjemrejse - tilbage i Danmark!

Hej alle.

Så er vi endelig tilbage i Danmark igen, vi satte fødderne på dansk grund for en uges tid siden, og det er dejligt at være hjemme igen, også selvom vinden rusker og det regner udenfor og efteråret er på vej.

Hjemrejsen var 30 hårde timer. Ulaanbaatar lufthavn var lillebitte, med to gates, og her oplevede vi at blive kaldt over højtalerne fordi de havde fundet en souvenir i vores rygsæk, som vi ikke måtte tage med ud af landet! Vi fik dog lov da vi udtrykte vores uvidenhed om mongolske deklarationsregler, og vi fik vores lille Buddha med videre... 11 timer blev tilbragt på gulve+stentrapper i Moskvas uinspirerende lufthavn, og på trods af 10,5 meget lange timer blev den sidste halve time lidt hektisk, da en official var ved at bilde os ind at vi skulle hen til en anden gate, selvom det fly gik til Kina og der kun var kinesere der!

Men hjem til Danmark kom vi, vi landede søndag den 2. september og var tilbage i Århus igen søndag nat.

Tak til alle jer, der har fulgt med i vores rejse, og tak for mails og kommentarer undervejs.

Hilsner,
Carina og Anders

Ulaanbaatar 3

Ved monumentet Zaisan Memorial med udsigt over Ulaanbaatar.



Vi var til en forestilling med traditionel mongolsk musik, sang og dans.



State Department Store - det gamle statslige indkøbscenter fra Mongoliets kommunist-tid, lever stadig i bedste velgående.

Terelj Nationalpark

Hej alle!

For et par dage forlod vi hovedstaden paa vores sidste planlagte fleredages udflugt her i landet. Vi tog til en lille national park 70-80 km udenfor Ulaanbaatar (Terelj NP). Koereturen derud gik som en leg, for der var asfalteret hele vejen. Noget vi til dato endnu ikke havde oplevet i Mongoliet. Vi havde forventet en koeretur paa godt 2-3 timer, men det tog blot en times penge at naa vores destination.

I parken oplevede vi nogle ganske specielle klippeformationer, hoeje glatte klipper dannet af tidens tand og naturens kraefter pga. den saerlige undergrund der er paa stedet. Anders fik mange timer til at gaa med at klatre rundt paa klipperne mens Carina ikke altid var lige rolig ved klatreturene. Vi noed specielt naturen og den afslappede atmosfaere der herskede i parken. Ovenpaa den specielle natur var den autentitetsberoevende turistmaskine rykket ind i Terelj. Overalt var store luksurioese gerlejre sprunget op, og hovedvejen gennem parken blev ikke sjaeldent passeret af en japansk turbus. Vi var forberedt paa scenariet og kunne nyde naturen, paa trods af at vi boede hos en lille familie med en golfbane som naermeste nabo, hehe!

Vi brugte en dag i parken paa hesteryg, hvor vi red i 4 timer. Maalet var en stenformation der naturligt havde form som en skildpadde. Skildpadden symboliserer det evige og uforgaengelige, og er et udbredt symbol i den mongolske kultur og budhisme. Fra stenen kunne man se et lille hyggeligt budhisttempel paa en klippeskraaning haevet over dalen. Heldigvis var det nogle rolige heste og ikke de vilde heste, som man nogle gange har indtryk af, at mongolerne rider. Maaske var det i virkeligheden bare fordi hestene godt var klar over, at det ikke var en mongol, der sad paa ryggen af dem, men blot nogle dumme turister, og derfor ikke behoevede at lave mere end hoejest noedvendigt. Det lod ihvertfald til, at det eneste sprog de forstod, var den mongolske hestefoerers, der fulgte os rundt. Alligevel var det en god tur, og Anders fik da ogsaa til sidst sin hest til, ved fri vilje eller noget, at gallopere. Det var fint at komme en tur paa hesteryg, og det ville jo ogsaa naermest vaere absurt at have besoegt Mongoliet i 2 maaneder uden at have vaeret paa hesteryg blot en gang!

Tilbage i UB er planen at nyde de sidste dage inden hjemrejsen d. 2. september i fred og fordragelighed med lidt luksus og god mad.....

Mange hilsner
Carina og Anders

Altai Tavan Bogd Nationalpark

Hejsa alle!

Den 4/8 tog vi afsted mod Altai Tavan Bogd NP, hvor det var planen at vi skulle vandre gennem i 10 dage foer vi blev hentet igen d. 15/8. Vi havde denne gang en engelsktalende guide med, som ogsaa lavede mad til os, og en hestmand, som havde en kamel, hvor alt udstyret blev baaret paa, alt sammen for at goere det hele lidt lettere i de haarde bjerge.





Den foerste del af turen gik mod de hoejeste tinder i Mongoliet, de fem hellige bjerge beliggende i det nordvestlige hjoerne af parken mod graensen til Rusland og Kina. Det er disse fem bjerge som parken er opkaldt efter ''Tavan Bogd''. Vi gik en hel dag med jaevn stigning og naaede det enorme massiv. Planen var, at vi den naeste dag skulle bestige en ikke-teknisk kraevende top, Malchin Uul. Paa dagen var vejret rigtig flot, men paa turen til bjergets fod trak der pludselig en taet taage ind over bjerget, og det begyndte at sne, saa vi opgav efter en tid topforsoeget. Anders var lidt aergerlig over situationen, men vejret kan man ikke vaere herre over! Under alle omstaendigheder var det et utroligt imponerende massiv uanset i hvilket perspektiv man saa det fra, og omkring og mellem bjergene strakte sig en enorm gletcher paa ca. 20 km. Tilsammen gjorde dette omraadet til noget af det mest storslaaede og imponerende natur, vi nogensinde har set, og det var med en klump i halsen, at vi forlod dette sted mod dalen hvor vi
kom fra efter 2 dage i selskab med naturens kaemper.



Vores rute tog os omkring flere bjerge, der er hellige for Tuvanfolket, der bor her og lever af at hyrde dyr og baere udstyr for folk som os. Vi har haft lejlighed til at moede og kende en af disse maend, vores hestemand Ichken (Han havde en kamel, som bar vores udstyr). Tuvan folket lever stadig i hoej grad i pagt med naturen som de gamle naturfolk og dyrker shamanismen som deres religion.

Vi passerede et hoejt bjergpas for at naa til en stor dal, hvor vi resten af turen skulle foelge flere store bjergsoer paa vores vej gennem parken.




Ved soeerne boede der primaert Kazakh-familier, og vi noed fra starten godt af deres store gaestfrihed. Vi blev inviteret paa alt hvad en lille isoleret hyrdefamilie nu engang kan byde paa: Den mongolske smoer-/salt-the, toeret ost, kogt ost, surt ost... og broed samt butterdejslignende kager. Vi blev ogsaa budt paa suppe kogt paa faareindvolde, og fik konstateret at kogt faarelever ikke er specielt velsmagende! Paa et tidspunkt tog konen testiklerne op fra fadet og begyndte at skaere dem ud. Isaer Carina blev for et oejeblik alvorligt bange for at hun skulle have aeren af at smage paa varerne, men heldigvis gav hun dem til boernene, der lystigt slubrede dem i sig... Vi hyggede os med familierne og fik for en gangs skyld lejlighed til at se kvinderne folde sig ud. Alle maendene var nemlig i marken ved kvaeget og kvinderne er normalt meget anonyme naar maendene er i geren (teltet). Vi havde en del sjov med boernene som syntes at videokameraet var et vanvittigt sjovt legetoej....

Det var ogsaa omkring disse soeer, at vi skulle lede efter en af de beroemte oernejaeger-familier. Faa kazakh familier holder her den gamle tradition med at bruge oerne til jagt i haevd. Vi var saa heldige at moede en familie, der havde tre oerne. Vi gik forbi familiens ger paa et tidspunkt, hvor de havde stor fest i geren, og vi blev hjertligt budt indenfor for at tage del i festlighederne. Vi fandt frem til at de fejrede, at en af nabofamilierne skulle flytte til et andet omraade, saa det var en slags afskedsfest. Her blev vi igen budt paa interessante mongolske snacks - og arrag, den alkohol, de laver paa hoppe-maelk, som faar lov at gaere.

Senere fik vi lov at se deres oerne, der stod toejret naer et vandloeb bag ved gerene. Den ene var blot 1 aar og ikke fuldt udvokset men de 2 andre var omkring 3 aar og den stoerste vejede 9 kg. Vi er ret sikre paa, at det var kongeoerne. Vi fik endda lov at holde oernene og Carina maatte bruge begge arme for at holde den store fugl. Som sagt bruges oerne til jagt om vinteren, hvor en voksen fugl kan nedlaegge dyr som raeve, harer og hvis fuglen er stor nok ogsaa ulve, saa mon ikke at familierne holder deres hunde indendoere naar oernene er paa vingerne.... Familierne indfanger selv fuglene fra oernerederne mens de er helt smaa. Dette skulle efter sigende vaere meget svaert da oernenes reder ligger langt oppe i bjergene paa de mest utilgaengelige stedder. Herefter traener de oernene til jagt med attrapper og smaa godbidder til fuglene naar de nedlaegger et dyr. Det virker i det hele taget som en ret imponernende jagtform, men hvis man vil opleve oernene i aktion maa man tage herover om vinteren, hvor temperaturerne dykker ned omkring de -30 til -40 grader!

De sidste dage ved soeerne har vi gaaet over store, brede stepper med bjerge til begge sider, og undervejs paa turen har vi sovet i telt efterhaanden som vi kom frem. Ialt har vi tilbagelagt ca. 160 km, og det var til sidst mere end hvad Carinas vandrestoevler kunne holde til, saalerne gik nemlig fra skoen... Det var helt heldigt at vi ikke skulle gaa laengere paa den sidste dag. Den sidste dag samlede en bil os op, det gik forholdsvist hurtigt med at komme tilbage selvom bilen gik i staa midt i en flod. Det lykkedes dog chauffoeren at faa startet bilen igen og vi kom over paa den anden side. Bilen koerte os tilbage til Olgii, hvor vi er nu.

Her i Olgii har vi et par dage til at sunde os og faa nulstillet udstyret efter den lange vandretur ude i bjergene. Om et par dage tager vi tilbage til Ulaan Baatar (med fly - forhaabentlig - vi har betalt, men har ingen billetter faaet endnu. Ingenting synes sikkert i dette land...) hvor vi skal spendere det meste af den sidste tid her i landet med ren afslapning, selvforkaelelse og souvenirshopping, hehe... Vi er ved at traenge til lidt mere civiliserede forhold og glaeder os til at vende tilbage til hovedstaden: Det bliver skoent med rindende vand, varme bade, at man ikke skal vaske sig fra en balje eller hen paa de offentlige badehuse. Ingen biler der punkterer eller gaar i staa midt i floder, pga overophedede motorer, midt paa stejle skraaninger eller som skal startes med haandsving. En mere varieret kost end faar, faar og faar :-)

Mange hilsner
Carina og Anders

Fra nord til vest: Mörön --> Ölgii

Hej alle!

Efter 1100 km og 4 dage paa farten har vi endelig naaet vores yderliste destination i Mongoliet, den vestlige by Olgii der ligger taet paa graensen til Rusland og til Kina.

Vi havde dagen i forvejen faaet et godt foerstehaandsindtryk af vores chauffoer Khanga der skulle vaere vores ledestjerne i de naeste dage gennem det barske og oede terraen mod vest. Det skulle vise sig at vi havde vaeret heldige. Han var en rigtig flink fyr og selvom han ikke kunne noget engelsk forstod han sig paa vores behov og var interesseret i at hjaelpe og forstaa os.

De foerste to dage skulle vi tilbagelaegge store afstande, for at naa til Uureg Nuur, en soe i det nordvestlige mongoliet, hvor vi ville tilbringe en ekstra dag. Paa vej hertil passerede vi nogle sanddyner kaldet Altan Els - Golden Sand (men det var nu lidt af en skuffelse efter at have oplevet de enorme sanddyner i Gobi). Disse skulle dog eftersigende danne den nordligst beliggende oerken i verden. Vi koerte over flere bjergpas med snedaekkede tinder og gennem flere dale taet paa Uureg Nuur foer vi endelig naaede soeen.

Undervejs dertil havde vi ogsaa et meget specielt moede med en flok festende mongoler der var samlet ved en ger ude midt i ingenting. Vi blev inviteret til fest og fandt ud af, at det var et bryllup vi var kommet med til. Folk var meget gaestfrie og glade saa vi blev hurtigt inviteret ind i en ger hvor vi blev budt div. mongolske snacks og den obligatoriske vodka. Anders var den foerste til at modtage en halvstor skaalfuld vodka der kraevede 3-4 mundfulde at ondulere. Han maatte endda igennem endnu en skaalfuld foer de mongolske maend var tilfredse, men saa havde han ogsaa haeldt noget svarende til ca 300 ml ned... Pigerne i gruppen slap med en enkelt mundfuld, nogle gange kan man vaere heldig :-) Besoeget resulterede i at Anders den naeste del af dagen oplevede turen paa et helt andet og mere festligt niveau end resten af gruppen,men ogsaa at han senere blev syg og kastede op da vi endelig naaede frem til soeen... Under alle omstaendigheder var det en stor oplevelse at faa lov at vaere med i festlighederne.

Vi havde to naetter ved soeen, som laa fantastisk flot omgivet af bjerge til alle sider. Vandet var helt klart, og vi var ude at svoemme og fik ogsaa gaaet en god tur og set en flot solnedgang.

Den sidste dag mod Olgii skulle blive noget af et offroad eventyr. Det spor, vi koerte af, endte pludselig ved en flod. Vel at maerke ikke en helt lille flod, og der var meget stroem i den. Vi kunne se sporet fortsaette paa den anden side af floden, saa vi blev noedt til at passere den. Det var sindsygt! Bilen blev halvt daekket af vandet og man kunne maerke hvordan stroemmen hev i bilen. I foerste forsoeg lykkedes det ikke og vi blev noedt til at bakke og for et oejeblik sad vi fast ude midt i floden, og det er vist ikke nogen overdrivelse at sige at vi frygtede for vores liv... Men over kom vi, og koerte i lang tid - indtil vi naaede en landsby hvor de kunne fortaelle os, at der laengere fremme af vejen ventede en endnu stoerre flod end den, vi havde passeret, saa vi blev noedt til at koere tilbage og passere den samme flod igen. 2. gang var om muligt endnu mere sindsyg, men vi kom da over.

De naeste timer farede vi fuldstaendig vild - vi koerte gennem taette krat og budskadser, myggebefaengt sumpomraade og klipper i foersoeg paa at finde en anden vej, foer Anders maatte overtage navigationen og hev vores kort frem, da vores chauffoer var helt desorienteret. Vi fandt en anden vej ud og hen til et spor - og vi naaede Olgii sidst paa eftermiddagen igaar! Og ja - vi flyver tilbage til Ulaanbaatar! (Hvis vi kan faa billetter...?).

Vi er taget til Olgii for at organisere et trek ud i Altai Tavan Bogd Nationalpark, vi tager afsted i overmorgen og vandrer i 12 dage, vi regner med at se hoeje snedaekkede bjerge, gletsjere, soeer, Kazakh-folk, oerne-jaegere og meget andet!

Mange hilsner
Carina og Anders

Nordmongoliet - Khövsgöl Nuur

Heysa allesammen

Khovsgol Nuur - en kaempestor soe i det nordlige Mongoliet, har vaeret vores base de sidste dage, siden vi tog fra Moron. Vi tilbragte tre hele dage ved soen, som vi brugte paa at vandre rundt langs bredden og op i bjergene omkring soeen. Vi havde pakket taskerne med telt, trangia og mad, og vi maa hellere goere opmaerksom paa at Anders bar mest for god ordens skyld :-).

Foerste dag gik vi ud af den lille by Khatgal og fullgte soebredden og en lille sti, der ledte os op i et skovomraade ved soeen. Her gik vi skiftevis nede langs bredden og hoejere oppe med udsigt over soeen. Vi tog et langt straek den foerste dag og gik i 8-9 timer og var meget traette da vi naaede frem til det sted, vi gerne ville campere.

Vi naaede lige at faa teltet slaaet op foer et kaempe uvejr broed ud - det blaeste, haglede, regnede og tordnede - det blaeste saa meget at vi var bange for at teltet ikke ville holde til det, og teltdugen blev blaest helt ned omkring os og vi kunne maerke de haarde hagl hamre mod vores kroppe saa vi blev noedt til at bruge vores liggeunderlag som skjold - det var ret sindssygt. Heldigvis klarede det op, og vi kunne faa vores aftensmad i toervejr foer det gik loes med det naeste uvejr...

Anden dag - mere regn. Men det gik dog over i loebet af formiddagen, og vi begav os vaek fra soeen i retning mod et bjergpas, som vi ville over. Det var en flot tur gennem skoven med masser af vilde blomster - og paa en aaben eng saa vi ogsaa rensdyr. I dette omraade lever en minoritetsgruppe blandt mongolerne af at hyrde rensdyr.
Vi gjorde et langt frokoststop, og Anders begav sig paa udflugt op mod en bjergtop for at faa et flot view over soeen, mens Carina laeste sin yderst spaendende krimi fardig... Herefter begav vi os igen ned mod soebredden hvor vi fandt et perfekt sted at campere, lige i skovbrynet og med en fin lille stenstrand. Vi naaede lige at faa teltet op og dyppet foedderne i det iskolde vand, foer det - igen - trak op til uvejr! Det var dog knapt saa slemt som forrige aften, og vi fik senere et baal op at koere den aften. Det var laekkert at slappe lidt af efter to haarde dage med vaegt i rygsaekken.
Tredje dag begav vi os tilbage mod Khatgal gennem skoven med udsigt til soeen. Som vi kom taettere paa byen, var der flere mongoler, der ogsaa camperede langs soeen, og vi blev stoppet af en hel gruppe paa 20 mongoler, der ville byde os paa noget mad og vodka! (Det er som om, at man foerst rigtigt kan blive accepteret af mongolerne naar man kan bunde et glas vodka - de grinede noget af Anders da han knaekkede den over fordi han ville skaane Carina for at faa stukket et fuldt glas i haanden bagefter, men der var ingen naade og vi maaette begge bunde!). De var vaeldig festlige, mongolierne, og de var meget begejstrede da vi hev videokameraet frem og var naermest ved at velte Anders fordi de allesammen ville se skaermen. De var ogsaa alle sammen ved at doe af grin da en af mongolerne fik videokameraet i haanden og begyndte at filme de andre. Det var en ret sjov oplevelse og vi gik derfra naesten helt euforiske og overvaeldede (og det var ikke vodkaens skyld...), fordi de var saa gaestfri og spoejse. Det var i hvert fald en god afslutning paa vores lille vandretur ved Khovsgol Nuur.

Nu er vi saa tilbage i Moron. Og vi havde jo den der geniale plan om at flyve til Khovd i det vestlige Mongoliet. Men fordi vi ikke er i Ulaanbaatar - og fordi alting i dette land sker fra Ulaanbaatar - saa kunne man ikke saadan lige faa billetter paa forhaand. Vi havde dog faaet at vide paa fly-kontoret faaet at vide at vi helt sikkert kunne faa en plads paa flyet idag, loerdag, hvor det mellemlander her i Moron (kun denne ene dag om ugen), vi skulle bare komme igen fredag.... Fredag fik vi at vide at vi bare skulle tage til lufthavnen loerdag morgen, saa skulle vi nok komme paa flyet - og loerdag morgen stod vi saa klar i lufthavnen med Bata fra vores guesthouse, som var taget med for at hjaelpe for han havde venner i fly-selskabet... Vi naaede baade at betale, aflevere bagage osv. foer det endte med at vi fik det hele tilbage igen og fik at vide at vi alligevel ikke kunne komme med flyveren - det var bare sur roev!!
Men der kom alligevel noget godt ud af hele episoden - to piger fra Israel var ogsaa taget ud til lufthavnen for at komme til Khovd, saa da ingen af os kom afsted, aftalte vi at finde ud af noget med at leje en jeep sammen. Saa Bata har hjulpet os resten af dagen med at faa fat i en bil til os, og han har fundet en chauffoer og en fin bil, og vi har fundet nogle steder, vi gerne vil stoppe undervejs, saa vi skal nok faa en fin tur over vest paa. Turen kommer til at tage 4 dage, der er 1100 km til Olgii, som nu er vores naeste maal. Vi tager afsted i morgen tidlig og glaeder os til at komme paa farten igen, mod vest!

Kaerlige hilsner,
Carina og Anders

Centralmongoliet - Kharakhorum, Tsetserleg og Tsaagan Nuur

Hej alle.

Siden vi forlod Ulaanbaatar for nogle dage siden, har vi tilbagelagt godt 1000 km og befinder os nu i det nordlige Mongoliet, i Moron. Det har vaeret en haard og lang rejse af nogle forfaerdelig daarlige "veje", men vi har faaet set en masse, moedt nogle flinke mongoler og rejsende.
Vi forlod Ulaanbaatar efter at have faaet vores pas tilbage - der var masser af stempler og papir klistret ind, saa nu skulle det vaere i orden... Haaber vi. Det lykkedes ogsaa lige at skabe lidt panik da Carina glemte sin pinkode til visa-kortet... Utroligt at man kan bestaa en anatomi-eksamen men ikke huske 4 soelle tal i raekkefoelge. Paa trods af at Soeren sendte pinkodehuskeren paa messenger er koden stadig ikke dukket op, saa det ser ud til at Anders maa punge ud resten af turen :-) Ej, heldigvis kunne vi traekke nogle penge paa kortet inde i en bank hvor de ikke skulle bruge kode, saa helt galt gik det ikke!

Fra UB tog vi en minibus til Kharakhorum - Mongolernes gamle hovedstad - vi maatte vente 3 timer paa at bussen blev fyldt saa vi kunne komme afsted, men saa var det ogsaa lykkedes at faa plads til 13 mennesker i den lille bus... De 373 km til Kharakhorum tog 9 timer, og der naaede vi endda en punktering, saa det var noget af en fart her i Mongo!

I Kharakhorum saa vi det store tempelkompleks Erdene Zuu Khiid - som i fordums tid husede over 1000 munke. I dag er der ikke meget tilbage og det meste fungerer som museum, for det blev smadret af foerst kineserne og saa russerne... I dag er der dog bygget et nyt tempel, hvor unge munke uddannes (ca. 50).

Vi boede det underligste sted med en 60 aarig hollandsk dame som halv-ejer - hun var saer og havde en eller anden ide om at hvis vi plantede hampplanter over hele verden og forboed olien ville vi alle blive meget lykkeligere...

Det skulle blive svaerere at komme fra Kharakhorum end vi havde regnet med, der var ingen minibusser. Det virker til at alle minibusser koerer til og fra hovedstaden Ulaanbaatar - men naar man skal mellem selv halvstore byer er der ingen offentlig transport og man maa enten forsoege at faa et lift eller leje en bil selv... Da vi stod og var lidt i vildrede med hvad vi skulle goere, kom en australsk/engelsk fyr cyklende ind - han skulle ogsaa til Tsetserleg, og vi kunne dele en bil med ham, og saa synes prisen straks mere rimelig... De 150 km blev tilbagelagt paa 4 timer i en helt almindelig bil, som havde sit hyr med bumpene...

Tsetserleg var noget af en behagelig overraskelse her i et land, hvor det foerste, man har lyst til, naar man ankommer til en by, er at skynde sig ud af den igen... Det var ligefrem en helt hyggelig by, med traeer langs vejene, bjerge til alle sider, og saa virkede folk til at vaere meget mere smilende end i andre byer. Desuden var der en perle af et hostel i byen, hvor vi kunne faa bloede senge, engelsk morgenmad og alt mulig andet godt.

Tsetserleg var et stop for os paa vej mod en soe, Tsaagan Nuur (den hvide soe), saa efter en overnatning var vi igen paa udkig efter transport. VI endte med at dele en bil med australieren igen - denne gang sammen med baade boern og bedstefar, saa det var vaeldig hyggeligt, og paa vejen stoppede vi endda et par steder ved deres familier og venner. Her proevede vi den famoese mongolske drik arag, som er lavet paa gaeret hoppe-maelk - det smagte som en mellemting mellem alt for gammelt kaernemaelk og opkast...

Ved den hvide soe var vi ude at vandre lidt - det var dog ikke specielt godt vejr, vi blev fanget i et ordentligt storm- og regnvejr lige da vi var naaet til toppen af en bjergryg, saa det var godt vi havde faaet regntoej med! Men omraadet var rigtig flot, og det klarede op senere saa vi kunne se den flotte solnedgang.

Det skulle blive noget af et boevl at komme vaek fra soeen igen. Vi var rundt i diverse ger lejre og spoerge mongolske turister om der var nogle der skulle i vores retning saa vi kunne faa et lift, men de kom allesammen fra Ulaanbaatar. De var ellers utrolig hjaelpsomme, og var naermest helt kede af at de ikke kunne hjaelpe os. Til sidst stod vi med muligheden for at faa et lift tilbage til Tsetserleg og saa finde ud af transport nordpaa naar vi naaede dertil, men det ville blive lidt af en omvej, eller leje en alt alt for dyr bil, der kunne tage os direkte til Moron. Vi valgte det sidste, og det skulle blive noget af en tur!

Der er 250 km mellem Den hvide soe og Moron - og det tog 12 timer foer vi var fremme i Moron, med max 1 times pause sammenlagt - en gennemsnitshastighed pa lidt over 20 km i timen. Det var nogle rigtig haarde veje at koere paa - vi er begge enige om at et er de daarligste veje, vi har koert paa nogensinde. Da vi kom frem var den 80 liter store benzintank naesten tom, og vi kunne nu bedre forstaa at prisen var, som den var! Bortset fra den haarde vej var det en flot tur, hvor vi passerede flere bjergpas, koerte gennem lange og dybe dale og langs mange floder.

Det var en lettelse at naa til Moron, baade pga. den haarde tur - men ogsaa fordi vi haaber at det bliver lettere at arrangere transport herfra. Men bortset fra det er Moron virkelig en rigtig skod-by :-) Vi lyder maaske nok lidt negative omkring byerne herovre, men de er virkelig saa soelle og miserable, at man bare oensker at komme ud af dem igen med det samme.

Moron er vores stop inden vi tager nordpaa mod den store soe, Khovsgol Nuur, hvor vi regner med at skulle bruge nogle dage paa at campere eller hvad vi lige finder paa, inden vi forhaabentlig kan komme vestpaa... Oprindelig ville vi have forsoegt at finde en bil vestpaa, men efter at have koert gennem det centrale Mongoliet og have oplevet vejene og ikke mindst hvor svaert det er at finde transport i det hele taget, virker tanken om at flyve til vest lidt mere tiltalende, saa i morgen vil vi paa jagt efter en flybillet og regner saaledes med at flyve her fra Moron og til Khovd i vest...

Det blev en lang skildring af vores oplevelser de sidste dage, vi haaber, at den danske sommer har ligesaa mange spaendende ting at byde paa for jer!

Hilsner,
Carina og Anders