Orangutanger og vandland i Bukit Merah

En dag på Penang havde vi lejet en bil med chauffør - vi havde nemlig planer om at besøge et stort område kaldet Bukit Merah, som ligger tilbage på den Malaysiske halvø og skulle huse intet mindre end et orangutang forskningscenter, et stort vandland og en øko park. Vi vidste ikke helt hvad vi skulle forvente, men blev dog noget overraskede over den nærmest forlystelses-agtige park, der ventede os.

Først blev vi sejlet over til den ø, der husede orangutang forsknings centeret, "Orangutan Island". Det var primært pga. orangutangerne, at vi var taget til Bukit Merah. På øen var det os mennesker, der var kommet i bur - de havde lavet et langt bur ud i orangutang anlægget, hvor man kunne gå rundt og kigge på dyrene. Herefter kunne man se ind gennem vinduer til deres intensiv afdeling til de små orangutanger og deres recovery enhed. For os vestlige turister synes vi desværre mest af alt, at stedet mindede om en zoo, og det var svært at få øje på de store arealer, orangutangerne skulle kunne boltre sig på. Ikke desto mindre skulle stedet være et forskningscenter, hvor målet er at sætte orangutanger ud i naturen, og man kan kun håbe på, at  det så også sker.

Orangutan Island

 Orangutanger i deres udeanlæg.

Vi snakker med de små orangutanger i deres udslusningsbure.

Orangutanger i centerets "recovery unit", hvor de kom hen efter ophold i deres intensiv afdeling.

Kan man stå for det? Kommunikation på højt niveau :-)

Hernæst lavede vi et besøg, der endte med at blive ret hurtigt, i øko parken. Med i billetprisen var en tur på et tvivlsomt stillads med en "skycycle" - Anders fik sved på panden og gang i armmusklerne ved at cykle os rundt over et område med forskellige slags dyr med armene. Det var ret så komisk. Derfter ville vi gå af deres natursti. Her blev tingene lidt kaotiske, da en kalkun (ja, en kalkun) blokerede vores vej af den smalle sti. Den gik ret aggresivt til værks efter Anders, mens jeg pludselig stod på "den forkerte" side af dyret med Selma på maven og Gry i hånden, der dog hurtigt kravlede op på mig ved synet af den aggresive kalkun. Folk, der kender mig ved vist godt, at jeg ikke er ret gode venner med fugle (Alfred Hitchkocks film "Fuglene" kan sætte en skræk i de fleste med den mindste fuglefobi) - og mit "fight or flight" respons gik ret så kraftigt igang ved synet af den gale kalkun, og jeg panikkede vist lidt. Anders fik til sidst reddet os ved hjælp af en udslået paraply, der måtte lade livet overfor den vrede fugl (og igen - ja - det var bare en kalkun :-) )

Efter nærkontakt med dyrelivet i øko parken havde vi fået nok af dyr og gik i stedet mod vandlandet. Her havde vi et par hyggelige timer sammen med en masse malaysiske turister. Det var lidt akavet at bade i almindeligt badetøj for mig da alle andre badede i bukser, bluser, shorts mm. - til trods for skilte alle vejne med, at det måtte man ikke. Så kan man pludselig mærke, at man er i et muslimsk land. Gry afprøvede sine svømmeegenskaber, mens Selma veltilfreds undersøgte "strand"kanten i kravleposition :-) Vandet var et stort hit for børnene, og det tegner godt for vores badeferie, der venter forude.

Børnene har haft en fremragende dag og vi voksne har helt sikkert også hygget os - men de "rigtige" orangutanger må vist opleves på en helt anden rejse en anden gang, til Borneo!

Georgetown

Efter nogle dage i Taman Negara tog vi afsked med junglen og tog først en bus, så en anden bus mod KL og kinesisk nytår. Ungerne klarede den lange transportdag så fint. Gry fik nok en time til at gå med at lege med en tom rosinæske - de begynder også at instille sig på rejselivet efterhånden. Efter kinesisk nytår havde vi en dags tid at vente i, indtil vores nattog gik. Vi fik dagen til at gå med at gå et par ture og indsnuse gadelivet. Vi har lyst til at vise lidt billeder fra Kuala Lumpurs livlige gadeliv.

Hvornår går der mon nogle kunder i fælden?

 Chinatowns livsnerve - Petaling street.

Skiltejungle i Kuala Lumpur

Et af de mange gadekøkkener i Kuala Lumpurs gader - fremragende mad.

Vi tog tidligt hen på togstationen og fik aftensmad, og derefter var endnu nogle timer at fordrive inden toget gik kl 23. Selma den djævel tog en powernap i slyngen på 10 min., og så var hun ellers frisk helt til vi kom i toget og hun endelig gav sig. Gry holdt også ud til toget - til gengæld havde vi to stks sovende unger 2 min. efter toget begyndte at køre. Vores unger sover generelt ikke ret meget, og stort set aldrig lure på samme tid i løbet af dagen - det kan godt være hårdt når man ikke får lidt pause og frirum i løbet af dage fyldt med oplevelser. Men i dag oplevede vi, at de sov til middag samme tid - fantastisk - i den halve time, det varede...

Ventetid på toget i KL.

Fra toget kunne vi se Kuala Lumpurs flot oplyste skyskrabere glide langsomt væk, mens udsigten blev overtaget af mørket, kun afbrudt af enkelte stop på små stationer i ny og næ. Vi skulle have haft vores egen 1. klasses 2 personers togkupe da 2. klasse desværre var udsolgt,  men pga. "technical problems" blev vi omfordelt til en 2. klasses sovekupe (en ekstra vogn), hvor man sover ca. 30 i samme vogn, med hver sin seng med et forhæng, man kan trække for - det var rigtig fint selvom vi inderst inde havde gået og glædet os til at prøve 1. klasse. Vi ankom til Butterworth tidlig mogen, og efter en kort gåtur til en færge, blev vi på 10 min. fragtet over stræddet til øen Penang, til byen Georgetown, mens vi kunne nyde en fantastisk solopgang.

 Man sover godt i toget :-)

Færgen fra Butterworth til Georgetown

Flot solopgang over Butterworth

Georgetown er et herligt mix af kinesisk, indisk, arabisk og koloni-stil, og man ser lidt af det hele, når man går rundt i byens gader. Vi har brugt dagene på at snuse rundt i byen og se moskeer og templer, kinesiske klanhuse, forter og gamle kolonibygninger

Rådhuset i Georgetown i bedste kolonistil.

 Fort Conwalis

 Vi var så heldige at støde ind i endnu et optog i forbindelse med det kinesiske nytår, hvis fejring strækker sig over flere uger.

Moskeer er en del af gadebilledet herovre, og de findes i alle afskygninger fra helt simple til mere overdådige

 

 Kinesisk bedealter, der tit ses udenfor husene, samt røgelsespind.

 Selv dørene er en attraktion i Georgetown.

Indisk tempel i Little India rager op over hustagene, set fra Chinatown med  kinesiske røde lanterner over det hele.

Selma har haft et par hårde dage, hvor ingenting har duet og hun ikke har gidet at spise, ikke gidet at sove, ikke villet sidde i klapvogn eller slynge, men bare har været generelt utilfreds. Det har tærret lidt på kræfterne hos os, men nu ser det ud til, at hun har fået sit gode humør igen. I mellemtiden har hun også endelig fanget det der med at kravle på alle fire - og hun er vældig stolt og griner over hele femøren, når hun kommer dappende hen over gulvet og opdager verden på en helt ny måde.

Vi kan ikke skjule noget for Selma mere - hun har fundet ud af, at is er noget, der er godt :-)

Vi bor fornemt her i byen. Vi er rendt ind i peak-peak sæson pga. det kinesiske nytår, hvilket gjorde det næsten umuligt at finde overnatning her i byen. Vi måtte derfor opgradere til en noget anden klasse hotel, end vi er vant til - og det er vældig hyggeligt her, i et gammelt hus med antikke møbler og billeder mm. På vores værelse er de største senge, vi endnu har sovet i - en fordel når man rejser med to unger, der også skal findes plads til :-) Paradoksalt nok har mange restauranter, butikker og gallerier osv. været lukket i denne uge - til trods for fyldte hoteller og turisterne - pga. det kinesiske nytår - så byen har faktisk føltes lidt tom og lukket.

 

Kæmpestore senge på vores hotel, udnyttet til fulde af pigerne, der altid fik sig drejet på tværs.

Vores Malaysia-oplevelser er snart ved at være ovre (allerede!!), vi har et stop mere, før vi forlader landet. I morgen sejler vi mod øen Langkawi. Herefter venter Thailand, ø-ferie og afslapning - og det er vi begyndt at se frem til og glæder os til at åbne et nyt kapitel med rejseeventyr.