Centralmongoliet - Kharakhorum, Tsetserleg og Tsaagan Nuur

Hej alle.

Siden vi forlod Ulaanbaatar for nogle dage siden, har vi tilbagelagt godt 1000 km og befinder os nu i det nordlige Mongoliet, i Moron. Det har vaeret en haard og lang rejse af nogle forfaerdelig daarlige "veje", men vi har faaet set en masse, moedt nogle flinke mongoler og rejsende.
Vi forlod Ulaanbaatar efter at have faaet vores pas tilbage - der var masser af stempler og papir klistret ind, saa nu skulle det vaere i orden... Haaber vi. Det lykkedes ogsaa lige at skabe lidt panik da Carina glemte sin pinkode til visa-kortet... Utroligt at man kan bestaa en anatomi-eksamen men ikke huske 4 soelle tal i raekkefoelge. Paa trods af at Soeren sendte pinkodehuskeren paa messenger er koden stadig ikke dukket op, saa det ser ud til at Anders maa punge ud resten af turen :-) Ej, heldigvis kunne vi traekke nogle penge paa kortet inde i en bank hvor de ikke skulle bruge kode, saa helt galt gik det ikke!

Fra UB tog vi en minibus til Kharakhorum - Mongolernes gamle hovedstad - vi maatte vente 3 timer paa at bussen blev fyldt saa vi kunne komme afsted, men saa var det ogsaa lykkedes at faa plads til 13 mennesker i den lille bus... De 373 km til Kharakhorum tog 9 timer, og der naaede vi endda en punktering, saa det var noget af en fart her i Mongo!

I Kharakhorum saa vi det store tempelkompleks Erdene Zuu Khiid - som i fordums tid husede over 1000 munke. I dag er der ikke meget tilbage og det meste fungerer som museum, for det blev smadret af foerst kineserne og saa russerne... I dag er der dog bygget et nyt tempel, hvor unge munke uddannes (ca. 50).

Vi boede det underligste sted med en 60 aarig hollandsk dame som halv-ejer - hun var saer og havde en eller anden ide om at hvis vi plantede hampplanter over hele verden og forboed olien ville vi alle blive meget lykkeligere...

Det skulle blive svaerere at komme fra Kharakhorum end vi havde regnet med, der var ingen minibusser. Det virker til at alle minibusser koerer til og fra hovedstaden Ulaanbaatar - men naar man skal mellem selv halvstore byer er der ingen offentlig transport og man maa enten forsoege at faa et lift eller leje en bil selv... Da vi stod og var lidt i vildrede med hvad vi skulle goere, kom en australsk/engelsk fyr cyklende ind - han skulle ogsaa til Tsetserleg, og vi kunne dele en bil med ham, og saa synes prisen straks mere rimelig... De 150 km blev tilbagelagt paa 4 timer i en helt almindelig bil, som havde sit hyr med bumpene...

Tsetserleg var noget af en behagelig overraskelse her i et land, hvor det foerste, man har lyst til, naar man ankommer til en by, er at skynde sig ud af den igen... Det var ligefrem en helt hyggelig by, med traeer langs vejene, bjerge til alle sider, og saa virkede folk til at vaere meget mere smilende end i andre byer. Desuden var der en perle af et hostel i byen, hvor vi kunne faa bloede senge, engelsk morgenmad og alt mulig andet godt.

Tsetserleg var et stop for os paa vej mod en soe, Tsaagan Nuur (den hvide soe), saa efter en overnatning var vi igen paa udkig efter transport. VI endte med at dele en bil med australieren igen - denne gang sammen med baade boern og bedstefar, saa det var vaeldig hyggeligt, og paa vejen stoppede vi endda et par steder ved deres familier og venner. Her proevede vi den famoese mongolske drik arag, som er lavet paa gaeret hoppe-maelk - det smagte som en mellemting mellem alt for gammelt kaernemaelk og opkast...

Ved den hvide soe var vi ude at vandre lidt - det var dog ikke specielt godt vejr, vi blev fanget i et ordentligt storm- og regnvejr lige da vi var naaet til toppen af en bjergryg, saa det var godt vi havde faaet regntoej med! Men omraadet var rigtig flot, og det klarede op senere saa vi kunne se den flotte solnedgang.

Det skulle blive noget af et boevl at komme vaek fra soeen igen. Vi var rundt i diverse ger lejre og spoerge mongolske turister om der var nogle der skulle i vores retning saa vi kunne faa et lift, men de kom allesammen fra Ulaanbaatar. De var ellers utrolig hjaelpsomme, og var naermest helt kede af at de ikke kunne hjaelpe os. Til sidst stod vi med muligheden for at faa et lift tilbage til Tsetserleg og saa finde ud af transport nordpaa naar vi naaede dertil, men det ville blive lidt af en omvej, eller leje en alt alt for dyr bil, der kunne tage os direkte til Moron. Vi valgte det sidste, og det skulle blive noget af en tur!

Der er 250 km mellem Den hvide soe og Moron - og det tog 12 timer foer vi var fremme i Moron, med max 1 times pause sammenlagt - en gennemsnitshastighed pa lidt over 20 km i timen. Det var nogle rigtig haarde veje at koere paa - vi er begge enige om at et er de daarligste veje, vi har koert paa nogensinde. Da vi kom frem var den 80 liter store benzintank naesten tom, og vi kunne nu bedre forstaa at prisen var, som den var! Bortset fra den haarde vej var det en flot tur, hvor vi passerede flere bjergpas, koerte gennem lange og dybe dale og langs mange floder.

Det var en lettelse at naa til Moron, baade pga. den haarde tur - men ogsaa fordi vi haaber at det bliver lettere at arrangere transport herfra. Men bortset fra det er Moron virkelig en rigtig skod-by :-) Vi lyder maaske nok lidt negative omkring byerne herovre, men de er virkelig saa soelle og miserable, at man bare oensker at komme ud af dem igen med det samme.

Moron er vores stop inden vi tager nordpaa mod den store soe, Khovsgol Nuur, hvor vi regner med at skulle bruge nogle dage paa at campere eller hvad vi lige finder paa, inden vi forhaabentlig kan komme vestpaa... Oprindelig ville vi have forsoegt at finde en bil vestpaa, men efter at have koert gennem det centrale Mongoliet og have oplevet vejene og ikke mindst hvor svaert det er at finde transport i det hele taget, virker tanken om at flyve til vest lidt mere tiltalende, saa i morgen vil vi paa jagt efter en flybillet og regner saaledes med at flyve her fra Moron og til Khovd i vest...

Det blev en lang skildring af vores oplevelser de sidste dage, vi haaber, at den danske sommer har ligesaa mange spaendende ting at byde paa for jer!

Hilsner,
Carina og Anders