For alvor på afveje...

...Nu er det nemlig sikkert og vist at vi tager ud med rygsækken til sommer i 6 uger. Det bliver til 2 uger i Thailand og 4 uger i Vietnam. Thailand kom med i svinget da det var meget billigere at flyve dertil (så demonstranter i Bangkok: stop så med jeres optøjer, høm høm).

Måske tænker I - åh nej - hvad med Gry, det kommer da aldrig til at gå :-). Men det tror vi nu nok, det gør :-), hun kommer op i slyngen på ryggen af mor eller far når hun bliver for træt til selv at gå - og så kan hun opleve alt det fremmede fra fugleperspektiv :-)

Og Gry - hun er MERE end klar - se bare her:

Vi har anskaffet os noget tøj, badetøj og solhat med UV beskyttelse 50+, så nu er vi klar til at gå sol og varme i møde :-)

Hjemrejse - tilbage i Danmark!

Hej alle.

Så er vi endelig tilbage i Danmark igen, vi satte fødderne på dansk grund for en uges tid siden, og det er dejligt at være hjemme igen, også selvom vinden rusker og det regner udenfor og efteråret er på vej.

Hjemrejsen var 30 hårde timer. Ulaanbaatar lufthavn var lillebitte, med to gates, og her oplevede vi at blive kaldt over højtalerne fordi de havde fundet en souvenir i vores rygsæk, som vi ikke måtte tage med ud af landet! Vi fik dog lov da vi udtrykte vores uvidenhed om mongolske deklarationsregler, og vi fik vores lille Buddha med videre... 11 timer blev tilbragt på gulve+stentrapper i Moskvas uinspirerende lufthavn, og på trods af 10,5 meget lange timer blev den sidste halve time lidt hektisk, da en official var ved at bilde os ind at vi skulle hen til en anden gate, selvom det fly gik til Kina og der kun var kinesere der!

Men hjem til Danmark kom vi, vi landede søndag den 2. september og var tilbage i Århus igen søndag nat.

Tak til alle jer, der har fulgt med i vores rejse, og tak for mails og kommentarer undervejs.

Hilsner,
Carina og Anders

Ulaanbaatar 3

Ved monumentet Zaisan Memorial med udsigt over Ulaanbaatar.



Vi var til en forestilling med traditionel mongolsk musik, sang og dans.



State Department Store - det gamle statslige indkøbscenter fra Mongoliets kommunist-tid, lever stadig i bedste velgående.

Terelj Nationalpark

Hej alle!

For et par dage forlod vi hovedstaden paa vores sidste planlagte fleredages udflugt her i landet. Vi tog til en lille national park 70-80 km udenfor Ulaanbaatar (Terelj NP). Koereturen derud gik som en leg, for der var asfalteret hele vejen. Noget vi til dato endnu ikke havde oplevet i Mongoliet. Vi havde forventet en koeretur paa godt 2-3 timer, men det tog blot en times penge at naa vores destination.

I parken oplevede vi nogle ganske specielle klippeformationer, hoeje glatte klipper dannet af tidens tand og naturens kraefter pga. den saerlige undergrund der er paa stedet. Anders fik mange timer til at gaa med at klatre rundt paa klipperne mens Carina ikke altid var lige rolig ved klatreturene. Vi noed specielt naturen og den afslappede atmosfaere der herskede i parken. Ovenpaa den specielle natur var den autentitetsberoevende turistmaskine rykket ind i Terelj. Overalt var store luksurioese gerlejre sprunget op, og hovedvejen gennem parken blev ikke sjaeldent passeret af en japansk turbus. Vi var forberedt paa scenariet og kunne nyde naturen, paa trods af at vi boede hos en lille familie med en golfbane som naermeste nabo, hehe!

Vi brugte en dag i parken paa hesteryg, hvor vi red i 4 timer. Maalet var en stenformation der naturligt havde form som en skildpadde. Skildpadden symboliserer det evige og uforgaengelige, og er et udbredt symbol i den mongolske kultur og budhisme. Fra stenen kunne man se et lille hyggeligt budhisttempel paa en klippeskraaning haevet over dalen. Heldigvis var det nogle rolige heste og ikke de vilde heste, som man nogle gange har indtryk af, at mongolerne rider. Maaske var det i virkeligheden bare fordi hestene godt var klar over, at det ikke var en mongol, der sad paa ryggen af dem, men blot nogle dumme turister, og derfor ikke behoevede at lave mere end hoejest noedvendigt. Det lod ihvertfald til, at det eneste sprog de forstod, var den mongolske hestefoerers, der fulgte os rundt. Alligevel var det en god tur, og Anders fik da ogsaa til sidst sin hest til, ved fri vilje eller noget, at gallopere. Det var fint at komme en tur paa hesteryg, og det ville jo ogsaa naermest vaere absurt at have besoegt Mongoliet i 2 maaneder uden at have vaeret paa hesteryg blot en gang!

Tilbage i UB er planen at nyde de sidste dage inden hjemrejsen d. 2. september i fred og fordragelighed med lidt luksus og god mad.....

Mange hilsner
Carina og Anders