Nordmongoliet - Khövsgöl Nuur

Heysa allesammen

Khovsgol Nuur - en kaempestor soe i det nordlige Mongoliet, har vaeret vores base de sidste dage, siden vi tog fra Moron. Vi tilbragte tre hele dage ved soen, som vi brugte paa at vandre rundt langs bredden og op i bjergene omkring soeen. Vi havde pakket taskerne med telt, trangia og mad, og vi maa hellere goere opmaerksom paa at Anders bar mest for god ordens skyld :-).

Foerste dag gik vi ud af den lille by Khatgal og fullgte soebredden og en lille sti, der ledte os op i et skovomraade ved soeen. Her gik vi skiftevis nede langs bredden og hoejere oppe med udsigt over soeen. Vi tog et langt straek den foerste dag og gik i 8-9 timer og var meget traette da vi naaede frem til det sted, vi gerne ville campere.

Vi naaede lige at faa teltet slaaet op foer et kaempe uvejr broed ud - det blaeste, haglede, regnede og tordnede - det blaeste saa meget at vi var bange for at teltet ikke ville holde til det, og teltdugen blev blaest helt ned omkring os og vi kunne maerke de haarde hagl hamre mod vores kroppe saa vi blev noedt til at bruge vores liggeunderlag som skjold - det var ret sindssygt. Heldigvis klarede det op, og vi kunne faa vores aftensmad i toervejr foer det gik loes med det naeste uvejr...

Anden dag - mere regn. Men det gik dog over i loebet af formiddagen, og vi begav os vaek fra soeen i retning mod et bjergpas, som vi ville over. Det var en flot tur gennem skoven med masser af vilde blomster - og paa en aaben eng saa vi ogsaa rensdyr. I dette omraade lever en minoritetsgruppe blandt mongolerne af at hyrde rensdyr.
Vi gjorde et langt frokoststop, og Anders begav sig paa udflugt op mod en bjergtop for at faa et flot view over soeen, mens Carina laeste sin yderst spaendende krimi fardig... Herefter begav vi os igen ned mod soebredden hvor vi fandt et perfekt sted at campere, lige i skovbrynet og med en fin lille stenstrand. Vi naaede lige at faa teltet op og dyppet foedderne i det iskolde vand, foer det - igen - trak op til uvejr! Det var dog knapt saa slemt som forrige aften, og vi fik senere et baal op at koere den aften. Det var laekkert at slappe lidt af efter to haarde dage med vaegt i rygsaekken.
Tredje dag begav vi os tilbage mod Khatgal gennem skoven med udsigt til soeen. Som vi kom taettere paa byen, var der flere mongoler, der ogsaa camperede langs soeen, og vi blev stoppet af en hel gruppe paa 20 mongoler, der ville byde os paa noget mad og vodka! (Det er som om, at man foerst rigtigt kan blive accepteret af mongolerne naar man kan bunde et glas vodka - de grinede noget af Anders da han knaekkede den over fordi han ville skaane Carina for at faa stukket et fuldt glas i haanden bagefter, men der var ingen naade og vi maaette begge bunde!). De var vaeldig festlige, mongolierne, og de var meget begejstrede da vi hev videokameraet frem og var naermest ved at velte Anders fordi de allesammen ville se skaermen. De var ogsaa alle sammen ved at doe af grin da en af mongolerne fik videokameraet i haanden og begyndte at filme de andre. Det var en ret sjov oplevelse og vi gik derfra naesten helt euforiske og overvaeldede (og det var ikke vodkaens skyld...), fordi de var saa gaestfri og spoejse. Det var i hvert fald en god afslutning paa vores lille vandretur ved Khovsgol Nuur.

Nu er vi saa tilbage i Moron. Og vi havde jo den der geniale plan om at flyve til Khovd i det vestlige Mongoliet. Men fordi vi ikke er i Ulaanbaatar - og fordi alting i dette land sker fra Ulaanbaatar - saa kunne man ikke saadan lige faa billetter paa forhaand. Vi havde dog faaet at vide paa fly-kontoret faaet at vide at vi helt sikkert kunne faa en plads paa flyet idag, loerdag, hvor det mellemlander her i Moron (kun denne ene dag om ugen), vi skulle bare komme igen fredag.... Fredag fik vi at vide at vi bare skulle tage til lufthavnen loerdag morgen, saa skulle vi nok komme paa flyet - og loerdag morgen stod vi saa klar i lufthavnen med Bata fra vores guesthouse, som var taget med for at hjaelpe for han havde venner i fly-selskabet... Vi naaede baade at betale, aflevere bagage osv. foer det endte med at vi fik det hele tilbage igen og fik at vide at vi alligevel ikke kunne komme med flyveren - det var bare sur roev!!
Men der kom alligevel noget godt ud af hele episoden - to piger fra Israel var ogsaa taget ud til lufthavnen for at komme til Khovd, saa da ingen af os kom afsted, aftalte vi at finde ud af noget med at leje en jeep sammen. Saa Bata har hjulpet os resten af dagen med at faa fat i en bil til os, og han har fundet en chauffoer og en fin bil, og vi har fundet nogle steder, vi gerne vil stoppe undervejs, saa vi skal nok faa en fin tur over vest paa. Turen kommer til at tage 4 dage, der er 1100 km til Olgii, som nu er vores naeste maal. Vi tager afsted i morgen tidlig og glaeder os til at komme paa farten igen, mod vest!

Kaerlige hilsner,
Carina og Anders

Centralmongoliet - Kharakhorum, Tsetserleg og Tsaagan Nuur

Hej alle.

Siden vi forlod Ulaanbaatar for nogle dage siden, har vi tilbagelagt godt 1000 km og befinder os nu i det nordlige Mongoliet, i Moron. Det har vaeret en haard og lang rejse af nogle forfaerdelig daarlige "veje", men vi har faaet set en masse, moedt nogle flinke mongoler og rejsende.
Vi forlod Ulaanbaatar efter at have faaet vores pas tilbage - der var masser af stempler og papir klistret ind, saa nu skulle det vaere i orden... Haaber vi. Det lykkedes ogsaa lige at skabe lidt panik da Carina glemte sin pinkode til visa-kortet... Utroligt at man kan bestaa en anatomi-eksamen men ikke huske 4 soelle tal i raekkefoelge. Paa trods af at Soeren sendte pinkodehuskeren paa messenger er koden stadig ikke dukket op, saa det ser ud til at Anders maa punge ud resten af turen :-) Ej, heldigvis kunne vi traekke nogle penge paa kortet inde i en bank hvor de ikke skulle bruge kode, saa helt galt gik det ikke!

Fra UB tog vi en minibus til Kharakhorum - Mongolernes gamle hovedstad - vi maatte vente 3 timer paa at bussen blev fyldt saa vi kunne komme afsted, men saa var det ogsaa lykkedes at faa plads til 13 mennesker i den lille bus... De 373 km til Kharakhorum tog 9 timer, og der naaede vi endda en punktering, saa det var noget af en fart her i Mongo!

I Kharakhorum saa vi det store tempelkompleks Erdene Zuu Khiid - som i fordums tid husede over 1000 munke. I dag er der ikke meget tilbage og det meste fungerer som museum, for det blev smadret af foerst kineserne og saa russerne... I dag er der dog bygget et nyt tempel, hvor unge munke uddannes (ca. 50).

Vi boede det underligste sted med en 60 aarig hollandsk dame som halv-ejer - hun var saer og havde en eller anden ide om at hvis vi plantede hampplanter over hele verden og forboed olien ville vi alle blive meget lykkeligere...

Det skulle blive svaerere at komme fra Kharakhorum end vi havde regnet med, der var ingen minibusser. Det virker til at alle minibusser koerer til og fra hovedstaden Ulaanbaatar - men naar man skal mellem selv halvstore byer er der ingen offentlig transport og man maa enten forsoege at faa et lift eller leje en bil selv... Da vi stod og var lidt i vildrede med hvad vi skulle goere, kom en australsk/engelsk fyr cyklende ind - han skulle ogsaa til Tsetserleg, og vi kunne dele en bil med ham, og saa synes prisen straks mere rimelig... De 150 km blev tilbagelagt paa 4 timer i en helt almindelig bil, som havde sit hyr med bumpene...

Tsetserleg var noget af en behagelig overraskelse her i et land, hvor det foerste, man har lyst til, naar man ankommer til en by, er at skynde sig ud af den igen... Det var ligefrem en helt hyggelig by, med traeer langs vejene, bjerge til alle sider, og saa virkede folk til at vaere meget mere smilende end i andre byer. Desuden var der en perle af et hostel i byen, hvor vi kunne faa bloede senge, engelsk morgenmad og alt mulig andet godt.

Tsetserleg var et stop for os paa vej mod en soe, Tsaagan Nuur (den hvide soe), saa efter en overnatning var vi igen paa udkig efter transport. VI endte med at dele en bil med australieren igen - denne gang sammen med baade boern og bedstefar, saa det var vaeldig hyggeligt, og paa vejen stoppede vi endda et par steder ved deres familier og venner. Her proevede vi den famoese mongolske drik arag, som er lavet paa gaeret hoppe-maelk - det smagte som en mellemting mellem alt for gammelt kaernemaelk og opkast...

Ved den hvide soe var vi ude at vandre lidt - det var dog ikke specielt godt vejr, vi blev fanget i et ordentligt storm- og regnvejr lige da vi var naaet til toppen af en bjergryg, saa det var godt vi havde faaet regntoej med! Men omraadet var rigtig flot, og det klarede op senere saa vi kunne se den flotte solnedgang.

Det skulle blive noget af et boevl at komme vaek fra soeen igen. Vi var rundt i diverse ger lejre og spoerge mongolske turister om der var nogle der skulle i vores retning saa vi kunne faa et lift, men de kom allesammen fra Ulaanbaatar. De var ellers utrolig hjaelpsomme, og var naermest helt kede af at de ikke kunne hjaelpe os. Til sidst stod vi med muligheden for at faa et lift tilbage til Tsetserleg og saa finde ud af transport nordpaa naar vi naaede dertil, men det ville blive lidt af en omvej, eller leje en alt alt for dyr bil, der kunne tage os direkte til Moron. Vi valgte det sidste, og det skulle blive noget af en tur!

Der er 250 km mellem Den hvide soe og Moron - og det tog 12 timer foer vi var fremme i Moron, med max 1 times pause sammenlagt - en gennemsnitshastighed pa lidt over 20 km i timen. Det var nogle rigtig haarde veje at koere paa - vi er begge enige om at et er de daarligste veje, vi har koert paa nogensinde. Da vi kom frem var den 80 liter store benzintank naesten tom, og vi kunne nu bedre forstaa at prisen var, som den var! Bortset fra den haarde vej var det en flot tur, hvor vi passerede flere bjergpas, koerte gennem lange og dybe dale og langs mange floder.

Det var en lettelse at naa til Moron, baade pga. den haarde tur - men ogsaa fordi vi haaber at det bliver lettere at arrangere transport herfra. Men bortset fra det er Moron virkelig en rigtig skod-by :-) Vi lyder maaske nok lidt negative omkring byerne herovre, men de er virkelig saa soelle og miserable, at man bare oensker at komme ud af dem igen med det samme.

Moron er vores stop inden vi tager nordpaa mod den store soe, Khovsgol Nuur, hvor vi regner med at skulle bruge nogle dage paa at campere eller hvad vi lige finder paa, inden vi forhaabentlig kan komme vestpaa... Oprindelig ville vi have forsoegt at finde en bil vestpaa, men efter at have koert gennem det centrale Mongoliet og have oplevet vejene og ikke mindst hvor svaert det er at finde transport i det hele taget, virker tanken om at flyve til vest lidt mere tiltalende, saa i morgen vil vi paa jagt efter en flybillet og regner saaledes med at flyve her fra Moron og til Khovd i vest...

Det blev en lang skildring af vores oplevelser de sidste dage, vi haaber, at den danske sommer har ligesaa mange spaendende ting at byde paa for jer!

Hilsner,
Carina og Anders

Ulaanbaatar 2

....Vi er stadig i Ulaanbaatar - vi faar vores pas paa mandag. Vi har vaeret ude at se nogle templer her i byen - det er et buddhisdisk land (samme buddhisme som den tibetanske), saa vi har set flotte vaevede taepper, store buddhaer og flotte bygninger, men templerne er ikke i saerlig god stand, de har virkelig faaet lov at forfalde og isaer omgivelserne med haver og blomsterne er lidt af et jammerligt syn. Religion virker ikke til at betyde ret meget for mongolerne.

Vi har faaet tiden til at gaa med at goere klar til at forlade hovedstaden - den helt store joker var at skaffe sprit til trangiaen. Vi brugte en halv dag paa at trave rundt mellem store supermarkeder, smaa supermarkeder, den store state department store, flere friluftsbutikker - og de kiggede alle maerkeligt paa os naar vi sagde at vi skulle bruge noget meget staerkt alkohol, de troede vel at vi ville drikke det.... Til sidst fik vi paa et apotek vha. tegnsprog skaffet noget, vi senere fandt ud af var "meditations-sprit" - saa vi koebte en masse smaa boetter af det og fik fyldt vores 1 liters dunk op - og braende, det kunne det!

Vi er ved at glaede os til at komme ud paa landet igen, ud paa de aabne vidder og sletter, saa vi haaber at vi faar vores pas paa mandag og at visum-forlaengelsen gaar glat igennem!

Naadam festival

Saa er der festival i byen - byen har vaeret paa den anden ende de sidste par dage med et vaerre mylder i gaderne og mongoler i fest- og ferie-stemning overalt! Det har vaaeret noget af en oplevelse at vaere med til at opleve mongolernes svar paa deres eget OL - Naadam festival, en begivenhed, der loeber af stablen en gang om aaret og varer i et par dage. Festivallen er en fejring af Mongoliets uafhaengighedsdag.


Aabningsceremonien var aegte mongolsk - et misk-mask af alt muligt blandet sammen: parader med heste og motorcykler, folk i galla-toej og i traditionelt toej, bueskydere og brydere, et stort orkester og mongolsk techno... Det hele foregik paa et propfyldt stadion. Omkring stadion var der hundredevis af smaa boder der solgte mad og godter (faare og gede-godter...).

Vi har brugt de sidste par dage paa at se bueskydning, og ogsaa brydning - det er en stor sport herovre, og under finalen i brydning var der rigtig gang i den paa stadion, saa det var ret sjovt at overvaere. For os andre blev det maaske en anelse ensformigt i laengden, men saa kunne man bare se paa mongolerne, saa var det underholdning nok.

Nu er Naadam slut og byen er nede i sit saedvanlige tempo igen...