Mekong Deltaet

Igennem Sydvietnam løber den store Mekong flod, som er verdens 12. længste flod og på vietnamesisk kaldes drage-floden pga. dens form. Mekong floden har mange side-floder og små kanaler og danner et helt floddelta. Vi tog på en dagstur fra Saigon for at snuse til Mekong Deltaet , vi havde desværre ikke tid til en flerdages tur, selvom det havde været mere optimalt.

Vi startede med at sejle på en meget bred del af floden. Vi blev sejlet over til en ø, der blev kaldt Unicorn Island. Her blev vi sat af båden og så forskellige ting, som bliver lavet i området. Bl.a. havde de bistader, hvor honningen blev brugt til at lave diverse søde sager, cremer mm.

Båd på Mekong floden.

Slange-vin bliver også produceet her. Døde slanger, kryb mm. bliver lagt i et glas med en slags ris-vin, og så får det lov at stå og trække – mmm, mums. I samme forbindelse fik vi kastet den kobraslange om halsen – pyh, der var moderen lige ved at panikke, mens Gry kiggede underligt på den.

Carina og Gry holder en kobraslange!

Vi så også hvordan kokosnødder med lidt bearbejdning kan forvandles til de lækreste karameller og fik en lille introduktion til ”jungle-frugt”, en masse forskellig frugt, der bliver dyrket her i Mekong Deltaet; Rambutan, papaya, lichee, pomelo, ananas.

"Jungle-frugt"

Efter at have set alle disse ting, skiftede vi båd til en lille robåd, og vi blev roet gennem de smalle kanaler med palmerne og træerne tæt omsluttende os. Det var ren junglebogs-stemning og rigtig flot med palmerne knejsende mod vandoverfladen, som om de prøvede at drikke vandet

Ude at sejle på en lille kanal i Mekong floden.

Anders og Gry kigger på palmer langs en lille kanal.

Den lille kanal tæt omsluttet af palmer.

Vi blev i en lidt større båd sejlet til en lille landsby på øen, hvor vi fik frokost. Herefter havde vi et par timer, hvor vi kunne gå rundt i området og kigge lidt på landby-livet og junglen, der omsluttede byen. Det var rigtig hyggeligt, men pludselig åbnede himmelen sluserne med en tropisk regnbyge, og så var det om at komme i dækning.

Carina og Gry hygger sig på den lidt større båd.

Anders og Gry spiser ris med lige stor entuciasme.

Vores guide hygger sig med Gry.

Et kokosnøddetræ knejser over landsbyen

Anders og Gry kigger nærmere på kokosnødderne.

Da dagen var omme og vi sejlede tilbage mod den by, hvorfra vi skulle med bus tilbage til Saigon, gik Gry ud som et lys, det har været en lang dag med mange oplevelser lige fra at holde en stor tung kobraslange, se alverdens guf, man kan lave med honning, hvordan kokosnødder bliver bearbejdet til lækre karameller, smage på alverdens jungle-frugt og sejle gennem brede og smalle kanaler.

En meget træt Gry på båden tilbage fra en dag på Mekong floden.

Hoi An

Vi har været en lille uge i Hoi An, et rigtigt lille åndehul midt på vores tur. Hoi An er en hyggelig by med en meget velbevaret gammel bydel, der ligger ned til floden, og som er rigtig hyggelig at vandre rundt i. Byen er meget turistet, så den ene souvenir butik ligger side om side med de andre, og antallet af restauranterne med vestlig mad overstiger i høj grad antallet af vietnamesiske restauranter.

Flodpromenaden

Hele den gamle bydel er flot oplyst af farvede silkelanterner, og mange butikker sælger disse lamper også.

Lokale sejler på floden.

Hoi Ans gamle bydel er ret velbevaret, og de gamle huse ligger side om side i de smalle gader, hvor biler ikke må køre. En stor omvæltning her i Vietnam, hvor trafikken er sindssyg, kaotisk og larmende. Motorcykler måtte godt køre der – og dem er der mange af herovre – men bare det at slippe for bilerne var dejligt. Vi har været inde i nogle af de gamle huse og templer, der er meget velbevarede.

Nolge af de gamle huse i Hoi An.

Et af de mange små hyggelige templer i Hoi An.

Røgelsespinde og frugt på alteret som ofringer til Buddha er fast inventar i ethvert tempel.

Vi har boet på et hyggeligt hotel med en dejlig pool, som Gry har været glad for. Her har vi kunnet dyppe os og slappe af i varmen. For enden af poolen var et stort akvarium med store fisk, det er altid et hit J.

Vi har også været ude ved stranden 5 km udenfor byen en dag, rigtig dejligt, men vilde bølger, så badning var ikke noget for Gry, der var lidt bange for de store bølger, som kom brusende ind. Men så er det jo godt, at man bare kan sidde og lege i sandet J.

Carina har også været på et madlavningskursus en dag, så nu er hun velbevandret i vietnamesiske specialiteter fra Hoi An. Kurset indebar et besøg på det lokale marked efter ingredienser til maden, og derefter en sejltur ned af floden ud til madlavningsskolen, hvor vi fik demonstreret de forskellige opskrifter, hvorefter vi selv fik lov at give os i kast med dem. Det hele sluttede af med, at vi spiste al den gode mad, vi havde lavet.

En dame sælger frugter.

Fiske-markedet.

En dame sælger kød, mens hun nyder sin Pho, den vietnamesiske nationalret.

En altmulig-butik

På markedet solgtes alt fra levende høns til fisk, kød, frugt, grøntsager.

Nogle af ingredienserne i det vietnamesiske køkken.

Nogle af de retter, vi lavede på kurset: Ananas med skaldyrssalat, Hoi An sprød-pandekage, forårsruller med frisk rispapirdej og aubergine i lerpotte. Mmm.

Ellers er dagene gået med at trave rundt i den gamle bydel, drikke kolde juice og spise pandekager, slappe af, det har været dejligt her godt inde i vores rejse.

Gry og Anders deler en bananpandekage med chokolade.

Hoi An specialitet kylling i lerpotte.

En meget høj højstol i Vietnam - nummer to højstol, vi har set i al den tid, vi har været i Vietnam :-)

My Son ruinerne

My Son ruinerne, 50 km fra Hoi An, blev bygget af Champa kongedømmet fra det 4. til det 13. århundrede og fungerede som et religiøst og politisk centrum. Vi tog en bil meget tidligt om morgenen for at komme derud lidt tidligere end tur-busserne kom rullende ind, så vi bedre kunne nyde stemningen derude i fred og ro.

Da vi kom derud begyndte det at regne ret voldsomt, og det fortsatte resten af tiden, vi var der (og resten af dagen tilbage i Hoi An, hvor gaderne blev forvandlet til små floder, motorcyklerne gik i stå ved at prøve at køre igennem, strømmen gik på hotellet i et par timer og vi ellers bare blev inden døre).

Meget af My Son er stort set kun ruiner. Da de blev opdaget sidst i det 19. århundrede, var de allerede i ruiner, og under Vietnamkrigen, hvor vietcong brugte det som base, blev de bombet af amerikanerne - så ikke meget er tilbage. Meget her i Vietnam er desværre gået tabt som følge af bombardementer under Vietnamkrigen. Nogle få figurer og udskæringer er gået fri af ødelæggelserne, men det meste af dette er flyttet til museer i byerne.

My Son ligger ude i skoven, og det var meget stemningsfuldt at gå rundt mellem ruinerne og forestille sig, hvordan det må have set ud engang. Det var et sted, vi godt kunne have gået rundt og hygget os i nogle timer, og Gry kunne have rendt rundt og leget, men pga. det voldsomme regnvejr, blev det et kortere besøg :-)