lørdag den 14. juli 2007

Ulaanbaatar 2

....Vi er stadig i Ulaanbaatar - vi faar vores pas paa mandag. Vi har vaeret ude at se nogle templer her i byen - det er et buddhisdisk land (samme buddhisme som den tibetanske), saa vi har set flotte vaevede taepper, store buddhaer og flotte bygninger, men templerne er ikke i saerlig god stand, de har virkelig faaet lov at forfalde og isaer omgivelserne med haver og blomsterne er lidt af et jammerligt syn. Religion virker ikke til at betyde ret meget for mongolerne.

Vi har faaet tiden til at gaa med at goere klar til at forlade hovedstaden - den helt store joker var at skaffe sprit til trangiaen. Vi brugte en halv dag paa at trave rundt mellem store supermarkeder, smaa supermarkeder, den store state department store, flere friluftsbutikker - og de kiggede alle maerkeligt paa os naar vi sagde at vi skulle bruge noget meget staerkt alkohol, de troede vel at vi ville drikke det.... Til sidst fik vi paa et apotek vha. tegnsprog skaffet noget, vi senere fandt ud af var "meditations-sprit" - saa vi koebte en masse smaa boetter af det og fik fyldt vores 1 liters dunk op - og braende, det kunne det!

Vi er ved at glaede os til at komme ud paa landet igen, ud paa de aabne vidder og sletter, saa vi haaber at vi faar vores pas paa mandag og at visum-forlaengelsen gaar glat igennem!



















Naadam festival

Saa er der festival i byen - byen har vaeret paa den anden ende de sidste par dage med et vaerre mylder i gaderne og mongoler i fest- og ferie-stemning overalt! Det har vaaeret noget af en oplevelse at vaere med til at opleve mongolernes svar paa deres eget OL - Naadam festival, en begivenhed, der loeber af stablen en gang om aaret og varer i et par dage. Festivallen er en fejring af Mongoliets uafhaengighedsdag.


Aabningsceremonien var aegte mongolsk - et misk-mask af alt muligt blandet sammen: parader med heste og motorcykler, folk i galla-toej og i traditionelt toej, bueskydere og brydere, et stort orkester og mongolsk techno... Det hele foregik paa et propfyldt stadion. Omkring stadion var der hundredevis af smaa boder der solgte mad og godter (faare og gede-godter...).



Vi har brugt de sidste par dage paa at se bueskydning, og ogsaa brydning - det er en stor sport herovre, og under finalen i brydning var der rigtig gang i den paa stadion, saa det var ret sjovt at overvaere. For os andre blev det maaske en anelse ensformigt i laengden, men saa kunne man bare se paa mongolerne, saa var det underholdning nok.



Nu er Naadam slut og byen er nede i sit saedvanlige tempo igen...


onsdag den 11. juli 2007

Gobi ørkenen

Sainbaynuu! (Det er efter en uges tid endelig lykket os at laere et par enkelte fraser i det mongolske sprog, som f.eks. goddag, hehe - det er daelme et svaert sprog...)

For ca. 9 dage siden begav vi os afsted mod Gobi-oerkenen. Vi kom tilbage til ovedstaden i gaar, en del mere stoevede og traette end da vi satte ud! Vi har koert et godt stykke over 1200 km, som er den omtrente afstand vi har tilbagelagt i fugleflugt. Langt det meste af vejen paa bumpede grusspor eller paa offroad tvaers gennem oerkensletter (De foerste 40 km fra hovedstaden var asfalterede, saa var det slut!). Paa denne maade har det vaeret noget af en udfordring og det er dejligt med et par afslappende dage i staden, inden vi fortsaetter vest paa. Det har ogsaa betydet at vi har oplevet en helt masse af disse smaa afsides flaekker af landsyer, som har lagt spredt med store mellemum paa vores vej gennem oerkenen. Vi har ligeledes moedt en del enlige nomadefamilier der lever i enlige telte med deres kvaeg spredt ud over sletterne.



De foerste to dage frem var gold og barsk oerken, og der var stort set ikke andet end bare sletter og golde bjerge at se. Det var to dage med mange koerselstimer og vi var godt traete ved ankomst til lejrene disse to dage. Vi var paa farten ca. 10-12 timer i 35-40 graders varme. Dette er i sig selv ret haart. Dertil kommer en ubarmhjertig bumpet vej, en gammel nedslidt russisk minibus og en vild og blodig chauffoer. Der blev drukket meget vand for at holde depoterne oppe, og vi var faktisk en smule nervoese for at vi ikke havde faaet nok med fra den foerste dag. Der blev dog mulighed for at koebe ind inden vi loeb toer.



Vores chauffoer, var mongolsk fra Ulaan Baatar. Han var en lille mand af bygning med grove ansigtstraek og slidt af det mongolske vejr. Han lignede en paa ca. 60 aar, men faktisk var han kun 42. Hans koersel var ikke saerlig passager venlig, og man kunne til tider foele sig mere som en saek kartofler end en menneskelig passager. Han var dog en en meget flink mand der altid smilte og var glad. Dog kunne man ane en smule panik, paa et tidspunkt hvor vi for vildt i naesten 2 timer! Han kunne ikke et eneste ord engelsk, saa al kommunikation foregik med tegn og fagter, saa det var nogle gange lidt vanskeligt.




Destinationen var en ret frodig nationalpark i den sydlige del af Gobi. Vi naaede parken paa 4. dag. Parken var ligesom en oase midt i den toerre oerken. Her var groent og frodigt. I parken vandrede vi mod en kloeft, Yolun Am, det var et saelsomt syn at naa frem til denne kloeft, i den laa nemlig et tykt lag is! Bare et par timer tidligere havde vi staaet i 40 graders varme...Da vi var der, trak et kaempe uvejr ind over dalen med regn, hagl og torden - saa det var ret sindssygt at klatre rundt paa det glatte is - og da vi et par timer senere igen stod i 40 graders varme, var det helt surrealistisk at taenke paa is-kloeften/uvejret.



Efter at have gaaet rundt i dalen, koerte vi videre gennem nationalparken i bragende uvejr - her kom vi igennem Dugany Am : en kloeft, hvor vores bil lige netop kunne passere, saa smal var den. Det var et meget flot omraade med hoeje klipper, groenne skraaninger og saelsom natur.
Om aftenen naaede vi frem til Khongoryn Els - et omraade af meget hoeje sandklitter (de hoejeste 300 m) straekkende sig over 100 km i laengden - det var et meget imponerende syn.




Vi brugte hele dagen efter paa at vandre i sandet - fra klitterne kunne man staa og betragte omgivelserne - spredte ger'er, bjerge og de toerre sletter. Solopgang og nedgang var et fantastisk syn fra toppen. Vi undrer os stadig over dette naturfaenomen - hvordan saa meget sand kan samles paa et sted i en oerken af sten og jord...



For at fuldende oerkenoplevelsen tog vi lige et par timer paa kamelryg langs sandklitterne :-) Anders synes det var vaeldig sjovt, og Carina kunne huske hvor ondt man fik i bagdelen af at sidde paa saadan en faetter i mere end faa timer!



Det har taget et par dages koersel at naa tilbage til Ulaanbaatar. Undervejs paa turen har vi sovet ved lokale familier, der havde en ekstra ger. Det har vaeret interessant at faa indblik i deres liv. Maden har vaeret ok - havde bestemt frygtet at det var mere faare-agtigt end det var... Det var simpelt mad, hvad der lige var til raadighed - ris, faarekoed og gedekoed. Det er utroligt at de kan leve et liv saa isoleret fra omverdenen, midt ude i ingenting, langt fra naboer og by... Mongolerne var meget tilbageholdende, men nysgerrige og smilende - venlige, og paa trods af sprogbarrieren kan man alligevel forstaa mange ting hinanden imellem med simple fagter og tegn - og masser af taalmodighed.



Her tilbage i hovedstaden Ulaanbaatar er byen helt paa den anden ende - det er nemlig Mongoliets uafhaengighedsdage, som fejres med en kaempe festival - der er liv i gaderne, mongolerne er klaedt i deres stiveste puds - de aeldre i flotte nationaldragter og de unge i smart moderigtigt toej. Naadam festivallen startede i dag med et brag af en aabningsceremoni, og vi er spaendt paa at se hvad de naeste dage byder paa af mongolsk hestevaeddeloeb, brydning, bueskydning mv. Vi haaber stadig at vores visum-problemer er blevet loest, men vores pas ligger stadig paa Immigrationsministeriet, som desvaerre holder lukket pga. Naadam - saa det ser ud til at vi maa blive i UB weekenden over for at faa vores pas igen...

Vi haaber I alle har det godt og at den danske sommer viser sig fra sin bedste side :-)

Hilsen Anders og Carina

mandag den 2. juli 2007

Ulaanbaatar

Hej alle.

Saa er vi ankommet til Mongoliet - efter en lang rejse med 7 timers transittid i Moskva lufthavn og en mellemlanding tidlig morgen midt i Sibirien i Novosibirsk af uvisse grunde! Vi troede vi var landet i Mongo, men i stedet skulle flyet vist bare have fyldt tanken... I hvert fald ankom vi i gaar morges til Ulaanbaatar tre timer forsinket og godt traette.

Ulaanbaatar er en stoevet by med mange levn fra Sovjet tiden - de fleste bygninger er store graa beton-klodser der fylder godt op i gadebilledet. Byen har kun 800.000 indbyggere. Kulturmaessigt minder byen meget om en forurenet kinesisk storby beliggende i Rusland.... Vi bor paa et guesthouse i en forfalden boligblok, men rigtig fint og hyggeligt indeni. De har taget rigtig godt imod os og har hjulpet os med at falde godt til rette i Mongoliet. De har ogsaa skaffet overnatning til os under den store festival, der skal vaere her i landet den 11.-12. juli - en ellers lidt umulig opgave. Her bliver private lejligheder lavet om til smaa vaerelser man kan leje saa der er plads til alle de lokale og turister, der valfarter til Ulaanbaatar.

Vi har gaaet rundt de sidste par dage og set lidt paa byens store plads og vaeret en tur paa museum, et lidt afdanket museum med soelle udstoppede dyr, ikke noget at raabe hurra for - med undtagelse af deres fine dinosauer udstilling med hele skeletter af dyrene fundet isaer i Gobi oerkenen i det sydlige Mongoliet. Idag er det lykkedes os at faa forlaenget vores visum til 2. september - efter vi ellers igaar blev lidt utrygge ved det hele da det gik op for os at man kun kunne forlaenge visum i 30 dage modsat hvad vi havde faaet at vide paa deres ambassade i Danmark - og vi skulle have det forlaenget i 34! Saa efter 3 timer med aegte sovjettisk bureaukrati i topklasse, 30 underskrifter paa forskellige papirer, snakken med 5 forskellige mennesker og 1000 kr fattigere, kunne vi gaa fra immigrations-ministeriet med vished om at vi nu BAADE faar et 30 dage forlaenget visum + et exit visum der skulle give os 10 dage oveni... TIl dette skal de selvfoelgelig lige bruge nogle dage til at behandle, men mon ikke det nok skal gaa nu...

GOBI! Efter to dage i storbyen er vi klar til at komme vaek herfra og se noget af det Mongoliet, vi er kommet for. I morgen tager vi paa en 8 dage lang tur i bil rundt i Gobi-oerkenen. Mongolerne udenfor hovedstaden er overvejende nomade-folk, og paa turen skal vi sove i ger'er (de der runde, hvide telte i maaske har set i tv...) ved de lokale. Det bliver interessant. Og saa haaber vi selvfoelgelig at se en masse flot natur i oerkenen, og maaske en lille tur paa kamel, hvem ved... Det kan I hoere mere om naar vi kommer tilbage - indtil da maa I have det saa godt.

Hilsen Carina og Anders





Skilt i Ulaanbaatar, der viser afstande og retning til forskellige destinationer i Mongoliet.


Parlamentsbygningen på Sükhbaatar Square i Ulaanbaatar.



Statue af Sükhbaatar på Sükhbaatar Square.



Ovoo på bakketop med udsigt over byen. Ovoo er et helligt, buddhistisk symbol. Man lægger
en ting (sten, penge, vodkaflasker mv.) på ovoo'en og går rundt om den, mens man ønsker.