Fra nord til vest: Mörön --> Ölgii

Hej alle!

Efter 1100 km og 4 dage paa farten har vi endelig naaet vores yderliste destination i Mongoliet, den vestlige by Olgii der ligger taet paa graensen til Rusland og til Kina.

Vi havde dagen i forvejen faaet et godt foerstehaandsindtryk af vores chauffoer Khanga der skulle vaere vores ledestjerne i de naeste dage gennem det barske og oede terraen mod vest. Det skulle vise sig at vi havde vaeret heldige. Han var en rigtig flink fyr og selvom han ikke kunne noget engelsk forstod han sig paa vores behov og var interesseret i at hjaelpe og forstaa os.

De foerste to dage skulle vi tilbagelaegge store afstande, for at naa til Uureg Nuur, en soe i det nordvestlige mongoliet, hvor vi ville tilbringe en ekstra dag. Paa vej hertil passerede vi nogle sanddyner kaldet Altan Els - Golden Sand (men det var nu lidt af en skuffelse efter at have oplevet de enorme sanddyner i Gobi). Disse skulle dog eftersigende danne den nordligst beliggende oerken i verden. Vi koerte over flere bjergpas med snedaekkede tinder og gennem flere dale taet paa Uureg Nuur foer vi endelig naaede soeen.

Undervejs dertil havde vi ogsaa et meget specielt moede med en flok festende mongoler der var samlet ved en ger ude midt i ingenting. Vi blev inviteret til fest og fandt ud af, at det var et bryllup vi var kommet med til. Folk var meget gaestfrie og glade saa vi blev hurtigt inviteret ind i en ger hvor vi blev budt div. mongolske snacks og den obligatoriske vodka. Anders var den foerste til at modtage en halvstor skaalfuld vodka der kraevede 3-4 mundfulde at ondulere. Han maatte endda igennem endnu en skaalfuld foer de mongolske maend var tilfredse, men saa havde han ogsaa haeldt noget svarende til ca 300 ml ned... Pigerne i gruppen slap med en enkelt mundfuld, nogle gange kan man vaere heldig :-) Besoeget resulterede i at Anders den naeste del af dagen oplevede turen paa et helt andet og mere festligt niveau end resten af gruppen,men ogsaa at han senere blev syg og kastede op da vi endelig naaede frem til soeen... Under alle omstaendigheder var det en stor oplevelse at faa lov at vaere med i festlighederne.

Vi havde to naetter ved soeen, som laa fantastisk flot omgivet af bjerge til alle sider. Vandet var helt klart, og vi var ude at svoemme og fik ogsaa gaaet en god tur og set en flot solnedgang.

Den sidste dag mod Olgii skulle blive noget af et offroad eventyr. Det spor, vi koerte af, endte pludselig ved en flod. Vel at maerke ikke en helt lille flod, og der var meget stroem i den. Vi kunne se sporet fortsaette paa den anden side af floden, saa vi blev noedt til at passere den. Det var sindsygt! Bilen blev halvt daekket af vandet og man kunne maerke hvordan stroemmen hev i bilen. I foerste forsoeg lykkedes det ikke og vi blev noedt til at bakke og for et oejeblik sad vi fast ude midt i floden, og det er vist ikke nogen overdrivelse at sige at vi frygtede for vores liv... Men over kom vi, og koerte i lang tid - indtil vi naaede en landsby hvor de kunne fortaelle os, at der laengere fremme af vejen ventede en endnu stoerre flod end den, vi havde passeret, saa vi blev noedt til at koere tilbage og passere den samme flod igen. 2. gang var om muligt endnu mere sindsyg, men vi kom da over.

De naeste timer farede vi fuldstaendig vild - vi koerte gennem taette krat og budskadser, myggebefaengt sumpomraade og klipper i foersoeg paa at finde en anden vej, foer Anders maatte overtage navigationen og hev vores kort frem, da vores chauffoer var helt desorienteret. Vi fandt en anden vej ud og hen til et spor - og vi naaede Olgii sidst paa eftermiddagen igaar! Og ja - vi flyver tilbage til Ulaanbaatar! (Hvis vi kan faa billetter...?).

Vi er taget til Olgii for at organisere et trek ud i Altai Tavan Bogd Nationalpark, vi tager afsted i overmorgen og vandrer i 12 dage, vi regner med at se hoeje snedaekkede bjerge, gletsjere, soeer, Kazakh-folk, oerne-jaegere og meget andet!

Mange hilsner
Carina og Anders