Terelj Nationalpark

Hej alle!

For et par dage forlod vi hovedstaden paa vores sidste planlagte fleredages udflugt her i landet. Vi tog til en lille national park 70-80 km udenfor Ulaanbaatar (Terelj NP). Koereturen derud gik som en leg, for der var asfalteret hele vejen. Noget vi til dato endnu ikke havde oplevet i Mongoliet. Vi havde forventet en koeretur paa godt 2-3 timer, men det tog blot en times penge at naa vores destination.

I parken oplevede vi nogle ganske specielle klippeformationer, hoeje glatte klipper dannet af tidens tand og naturens kraefter pga. den saerlige undergrund der er paa stedet. Anders fik mange timer til at gaa med at klatre rundt paa klipperne mens Carina ikke altid var lige rolig ved klatreturene. Vi noed specielt naturen og den afslappede atmosfaere der herskede i parken. Ovenpaa den specielle natur var den autentitetsberoevende turistmaskine rykket ind i Terelj. Overalt var store luksurioese gerlejre sprunget op, og hovedvejen gennem parken blev ikke sjaeldent passeret af en japansk turbus. Vi var forberedt paa scenariet og kunne nyde naturen, paa trods af at vi boede hos en lille familie med en golfbane som naermeste nabo, hehe!

Vi brugte en dag i parken paa hesteryg, hvor vi red i 4 timer. Maalet var en stenformation der naturligt havde form som en skildpadde. Skildpadden symboliserer det evige og uforgaengelige, og er et udbredt symbol i den mongolske kultur og budhisme. Fra stenen kunne man se et lille hyggeligt budhisttempel paa en klippeskraaning haevet over dalen. Heldigvis var det nogle rolige heste og ikke de vilde heste, som man nogle gange har indtryk af, at mongolerne rider. Maaske var det i virkeligheden bare fordi hestene godt var klar over, at det ikke var en mongol, der sad paa ryggen af dem, men blot nogle dumme turister, og derfor ikke behoevede at lave mere end hoejest noedvendigt. Det lod ihvertfald til, at det eneste sprog de forstod, var den mongolske hestefoerers, der fulgte os rundt. Alligevel var det en god tur, og Anders fik da ogsaa til sidst sin hest til, ved fri vilje eller noget, at gallopere. Det var fint at komme en tur paa hesteryg, og det ville jo ogsaa naermest vaere absurt at have besoegt Mongoliet i 2 maaneder uden at have vaeret paa hesteryg blot en gang!

Tilbage i UB er planen at nyde de sidste dage inden hjemrejsen d. 2. september i fred og fordragelighed med lidt luksus og god mad.....

Mange hilsner
Carina og Anders