onsdag den 11. januar 2012

Sydøstasien-rejse 2012



Nu vil vi på afveje igen! Vi er klar til at drage afsted alle mand mod Singapore, Malaysia og Thailand med den store rygsæk godt pakket, en paraplyklapvogn og et par slynger. I morgen torsdag venter flyet i Billund mod Frankfurt, og efter et par timer i transit det store Airbus fly mod Singapore. Vi skal flyve om natten og satser på, at ungerne sover hele vejen (7-9-13 og krydsede fingre). Vi vender først snuderne hjemad den 12. februar, hvor det så går løs med studiestart for Carina, børnehavestart for Gry, vuggestuestart for Selma - og en måneds barsel for Anders :-)

På rejsen kommer vi til at bevæge os fra Singapore til den Malaysiske halvø og derefter en kort afstikker til Thailand og bade- og dykkerferie, før vi tager tilbage til Singapore og videre hjemad. Vi håber på at komme forbi templer og moskeer, kolonibyer og lækre strande, jungle og meget andet på vores rejse.


Kort over Singapore, Den Malaysiske halvø og det sydligste Thailand.

Vi har en masse sommerfugle baskende rundt i maven - men mon ikke vi når at få styr på dem i løbet af den 15 timer lange flyvetur? Forude venter en måneds oplevelser, familieliv, afslapning og udfordringer, som følger med rejselivet. Vi glæder os helt ustyrligt til at sætte hverdagen på pause for en stund og i stedet være en familie på fuld tid.


5 kommentarer:

  1. Juhuuuu!!! Så er det endelig blevet jeres tur til at tage afsted på farten :-) Vi håber I får en skøn rejse med masser af dejlige oplevelser. Det er fantastisk at kunne udnytte barselslivet på den måde og tage en afstikker fra hverdagen og slippe for at tænke på rengørring, madlavning, tøjvask osv. for i stedet at bruge døgnets 24 timer på hinanden som familie :-)

    Rigtig god rejse! Vi glæder os til at følge med her på bloggen.

    SvarSlet
  2. P.S. Man kan desværre ikke se de billedeer du har lagt ud på bloggen sammen med indlægget - i hvert fald ikke fra Ipad :-)

    SvarSlet
  3. Super :-) Men øøøøøvvv.....ingen billeder af jeres kæmpe oppakning??? :-)

    SvarSlet
  4. Nej desværre - vi er først netop nu blevet færdig med at pakke. Vi tager i lufthavnen eller i morgen inden vi kører, så skal der nok komme et oppakningsbillede på :-)

    SvarSlet