Ceremoni med munke ved Tu Hieu Pagoda

Med tog 1000 km sydpå til kejserbyen Hue.

Efter et par dage med to lange togture og ventetid imellem, ankom vi til Hue. Vi forlod Sapa lørdag aften med nattoget og ankom til et regnfuldt Ha Noi tidligt søndag morgen, hvor vi havde en hel dags venten, før vores tog til Hue gik søndag aften.

Dagen brugte vi på at få set Ho Chi Minhs Mausoleum – et stort tilløbsstykke for vietnamesiske turister – og køen var meget lang allerede da vi kom. Første overraskelse var, at vi ikke måtte have Gry med ind i mausoleet, hun var for lille, man må nok ikke forstyrre den døde mand. Så vi måtte i skift give os i kast med den lange kø, som bevægede sig overraskende hurtigt. Selve Ho Chi Minhs mausoleum er en grå bygning i bedste Sovjet-stil – selvom den vist officielt skulle ligne en lotus-blomst – døm selv :-)

Ho Chi Minhs Mausoleum.

Dybt inde i bygningen lå Ho Chi Minhs balsamerede lig, lille og bleg, i meget dæmpet belysning, og man fik lov i rask tempo at passere, overvåget af soldater klædt i hvidt for hver anden meter, hvilket gav en autoritær, højtidelig stemning til stedet. Oplevelsen var ovre ligeså hurtigt, som den var begyndt – og fra bygningens mørke og kølighed blev man lukket ud i cirkusset af vietnamesiske turgrupper, vestlige turister og skoleklasser. Da Anders kom ud fra mausoleets mørke, havde han stiftet sit første bekendtskab med balsamerede lig – og Carina kan nu prale af at have set balsamerede lig af de tre store, kommunistiske statsledere – Lenin i Moskva, Mao i Beijing og nu Ho Chi Minh i Hanoi. Gry må vente med sådanne oplevelser, til hun får en mere respektabel alder.

I Hanoi fik vi taget afsked med de ansatte på Little Hanoi Hotel, som Gry også har været rigtig glade for, hvorefter vi begav os på den lange togtur videre sydpå.

Ansatte på Little Hanoi Hotel hygger med Gry

Vi delte togvogn til Hue med en flok vietnamesere i en tur-gruppe. De var meget højrøstede og larmende, men det forhindrede os nu ikke i at få en god nats søvn, men vi var også så heldige at være endt i ”børnekupeen”, så da resten af vognen fortsatte med at larme, lå vi og sov. De sidst 3-4 timer af togturen havde vi hele vognen helt for os selv, da de alle stod af. Gry var vist lidt chokeret over deres svineri – hver gang hun gik forbi nabo-kupeen sagde hun ”ad, ad” fordi der lå så meget skidt og madrester på gulvet, hehe. Hun har endnu engang klaret begge togture over forventning og har sovet som en sten, dejligt det går så nemt med transport.

Hue ligger ved ”Perfume River” og er gammel hovedstad for Nguyen kejserne. Byen består af en 2 meter bred og 10 km lang bymur, og inde i denne er et citadel med de kejserlige bygninger og gemakker. Mange af bygningerne er ødelagte først under den franske kolonisering, senere under Vietnamkrigens Tet offensiv, og det er kun ruiner, der er tilbage. Et stort restaureringsarbejde var i gang af de mindst beskadigede bygninger, og andre bygges op fra bunden igen.

Indgangen til citadellet.

Detaljer på nogle af bygningerne inde i citadellet.

Vi har også brugt tiden i Hue på at se gamle kejser-grave, som ligger spredt rundt omkring Hue. Gravene er nærmest er et helt kompleks med templer, søer og ruiner. Det var meget stemningsfuldt at gå rundt der.

Tu Ducs grav-område

Anders og Gry kigger sig omkring i nogle af de gamle bygninger.

Gry fik en ægte Vietnam-hat af en venlig mand - den var hun vældig imponeret over.

Vi har også set et par templer. Ved et af templerne var vi så heldige at komme lige som munkene gik i gang med bøn, det var en stor oplevelse at overvære.

Thien Mu Pagoda

Gry og en Buddha, som hun var ret betaget af.

Anders og Gry kigger ud over "perfume River".

Munke i bøn ved Tu Hieu Pagoda.

Efter bønnen.

Hue har været et kort stop på vores vej, 4 timer fra Hue i bus, er vi nu ankommet til Hoi An.

Weekendmarkedet i Sapa

Vi var så heldige at være i Sapa under weekendmarkedet inden vi forlod Nordvietnam. Der er et mindre marked hver dag i Sapa, men om lørdagen flokkes alle minoritetsfolkene fra de omkringliggende landsbyer til byen for at sælge deres varer.

Red Dzao folk sælger deres varer. De kan kendes på deres karakteristiske røde hoved-klæde.

Ung kvinde fra Black H'mong folket.
Ældre kvinde fra Black H'mong folket.

Gadeliv i Sapa. Læg mærke til billede nummer 2, alle kvinderne bærer deres børn på ryggen - selv den lille pige helt til højre i billedet har en lille på ryggen.

Og så skal I ikke snydes for lidt billeder, der viser interessen omkring Gry - der samlede sig tit en stime af minoritetsfolk omkring os, når vi var ude at gå. På disse billeder sidder hun og kigger i klapvognen mens de flokkes om hende og alle skal sige hej.

Der var rigtig mange mennesker i Sapa til markedet, mange vietnamesiske og vestlige turister og ret kaotisk, så vi er glade for også at have oplevet byen i et mere afslappet hverdags-tempo.

Trekking blandt minoritetsgrupper og risterrasser

Et ”must do” når man er i Sapa er et besøg til nogle af de mange landsbyer, der ligger i nærområdet. Vi havde arrangeret en tur med hjælp fra et af hotellerne i Sapa og begav os af sted med lokal guide i 2 dage for at opleve den flotte natur i dalen, besøge landsbyer med forskellige minoritetsgrupper og overnatte hos en af de lokale familier.

Udsigt over de flotte risterrasser.

Området omkring Sapa er hjemsted for flere minoritetsgrupper – 5 forskellige ifølge vores guide. De landsbyer, som vi besøgte var hjemsted for henholdsvis Black H’mong, Red Dzao og Dzay folket. De er hver især meget karakteristiske i deres påklædning, og man kan kende forskel på dem herpå. Black H’mong er klædt i sort med karakteristiske broderede mønstre, Red Dzao har et rødt klæde på hovedet.

Anders snakker med en fra Blach H'mong folket.

Slyngeforældre på tværs af kultur og landegrænser :-)

På turen gennem dalen kunne man hele vejen nyde den flotte udsigt ned over de mange risterrasser, der lå som trapper op af bjergsiderne, og floden, der snoede sig gennem dalen. Man kunne få et indtryk af det sindrige vandingssystem af bambusrør og grøfter, der fordeler regnvandet ligeligt til alle terrasserne. Vi havde været spændt på hvordan Gry ville klare at sidde i slyngen under vandringen, men det gik over al forventning uden at kny.

Det var tydeligt at se turismens indtog i området. Fra Sapa blev vi fulgt af et par H’mong kvinder klædt i deres traditionelle dragter, som flettede små hjerter til os af grene på vejen og var meget hjælpsomme når der var stejle passager på stien osv. Til gengæld forventede de selvfølgelig, at vi købte noget af deres håndarbejde, som ellers var meget flot, men ganske lidt anvendeligt for os. I landsbyerne var der også sket en stor udvikling på turistfronten, og med butiksskilte som ”Kareokee bar” og ”Lipton tea and coffee for sale”, var det kun i glimt, at man fik et indtryk af det traditionelle liv på landet. Der var også en god håndfuld af de såkaldte ”homestays” i hver landsby.

Vi overnattede på turen hos en venlig familie. Vi nød velfortjent en eftermiddag med afslapning, hvor vi alle var nede at dyppe fødderne i floden. Om aftenen spiste vi så middag med familien med traditionel vietnamesisk mad, en masse forskellige retter. Det var lækkert og rigtig sjovt at møde familien omkring maden, hvor de har mange af deres traditioner og skikke. Der blev heller ikke sparet på den lokale bryg, risvin, som familien selv havde lavet, og den vietnamesiske skål ”chúc mhan” som vist egentlig betyder at nå bunden! Da kvinderne blev trætte af de halvfulde og drikkeglade mænd, fik vi os en rigtig herresnak hen til sent på aftenen. Det var hyggeligt at udveksle kulturelle forskelligheder, og det gik op for mig, at minoritetsfolkene, på trods af turismen, holder meget hævd i deres kulturelle traditioner og skikke.

Vi sov på husets loft, med åbne vinduer og under myggenet.

Tid til at dyppe tæerne i floden - med en flok piger som selskab.

Familien havde en to årig søn, som Gry havde meget glæde af. Han var meget genert i starten, men det gik over. Vi har nu mange gange oplevet hvordan vietnameserne vil give en masse slik og søde sager til Gry, denne familie var ingen undtagelse. Da vi kom, fik de to unger stukket en halv Snickers hver i hånden, og det fortsatte med frugt-gele, slik og chips. Det er rigtig svært at sige nej tak, og tit får man som forældre ikke chancen, da børnene får det direkte. Da moderen i familien ville give Gry en pose chips 1 minut efter vi havde sat os til aftensmads-bordet, måtte vi dog sige stop! Deres egne børn spiser så meget slik og chips, og det er på de mærkeligste tidspunkter og lige inden måltiderne. Til morgenmad rendte knægten rundt med en pose chips, og moderen gav igen Gry en pose, som vi dog lagde væk. I stedet delte ungerne den ene pose. Heldigvis havde vi fået givet hende havregryn inden.

Vi har haft en god tur med flot natur og et lille indblik i det traditionelle liv hos minoritetsfolkene, og i morgen (lørdag) skal vi nyde weekendmarkedet i Sapa, hvor der kommer folk fra landsbyerne og sælger deres varer. Vores tid i det nordlige Vietnam er snart forbi, og vi er begyndt at planlægge vores ophold i den centrale del af landet, men først har vi en lang togtur foran os til Hue med stop i Hanoi.

I bilen på vej tilbage til Sapa efter en veloverstået tur.

Sapa

365 km med tog nordpå fra hektiske Hanoi – og vi er endt i en hel anden verden. Sapa, en lille by på grænsen til Kina, i 1650 meters højde, beliggende på en stejl klippeside med dramatisk udsigt over dalen og de højere bjerge omkring byen, har været vores base siden vi ankom i tirsdags. Vi var med et nattog, så vi kunne ikke nyde udsigten og ændringen af landskabet, men fik til gengæld en god nats søvn til togets rumlen. Gry faldt i søvn i slyngen og var nem at flytte ned på sengen og sov til vi skulle af toget kl 6 i Lao Cai, 40 km fra Sapa, hvorfra vi tog en minibus det sidste stykke.

Ventetid på perronen.

Gry putter i toget til Sapa. Vi delte en sovekupe med to andre.

Vi besøger Sapa i regntiden, så der er fugtigt og klamt her, men dejlig køligt, med temperaturer omkring de 20-25 grader. Pga. vejret er her meget diset, og skyerne giver et mytisk præg og stemning, når man mellem hullerne i skyerne får glimt af de høje bjerge, der tordner sig op i horisonten. Fansipan er Vietnams højeste bjerg 3143 moh., som man kan få et glimt af mellem skyerne, hvis man er heldig.

Udsigt over Sapa.

Sapa er en vigtig markedsby for minoritetsfolk, der bor i de omkringliggende bjerge, og de tager hertil for at sælge deres håndværk. H’mong folket er det mest udbredte heroppe. Vi har fået utrolig meget opmærksomhed af dem, når vi kommer gående med Gry i slyngen på ryggen. ”Ooooh you carry baby like us”, og de er lige henne og kigge nærmere på den, det giver ”street credit” her i området, hehe. For de slynge-interesserede kan vi fortælle at vi også har købt en lokal slynge, der også indebar en demonstration af hvordan den bruges. Den minder utrolig meget om vores egen, men har to stropper i stedet for fire, og bindes på samme måde.

Carina snakker med en af black H'mong folket.

Vi har haft et par hyggelige dage i Sapa, hvor vi har gået rundt og kigget på bylivet, markedet og de flotte omgivelser. I dag har vi gået to lange ture op til et par udkigspunkter med flot udsigt over dalen og byen.

Fra Sapa kan man se bjerge i alle retninger - hvis skyerne tillader det :-)

Udsigt over Sapa og dalen fra et udkigspunkt.

I morgen tager vi på en to dages vandretur, hvor vi med guide skal gå mellem risterrasser og bjerge ud til nogle af minoritetslandbyerne og overnatte i en af dem. Det glæder vi os til...

Halong Bugten

Vores første tur i Vietnam var til Halong Bugten, som er en særlig kyststrækning i det nordlige Vietnam med mange flotte kalkstensklipper. Vi havde arrangeret turen via det hostel, vi boede på - og næste dag var vi så af sted, 3 timer i bus fra Hanoi og 2 dage + 1 nat på vandet. Hurtigere og nemmere kunne det ikke gøres.

Da vi kom til kysten, gik det op for os, hvorfor det havde været så ligetil - der var et kæmpe virvar af turister, og det var bare med at hænge på sin guide, så man ikke blev tabt i mængden. Vi kom hurtigt på båden og så af sted. Det var en tre etagers husbåd i træ, flot og velholdt ligesom værelserne var rigtig fine med aircon efter aftensmaden. Vi går ud fra at båden ikke kunne levere strøm til både madlavning og nedkøling på én gang. I øvrigt var personalet på båden rigtig flinke og var vilde med at lege med Gry, ligesom mange andre hernede. Både mænd og kvinder er de lige tossede med hende.

De hyggelige træ-husbåde ligger til havn ved Cat Ba Island

Gry hjælper med at styre båden :-)

Fra havnen i Halong City kunne man se de store kalkstensklipper ude i horisonten, og som vi sejlede tættere på, tordnede de sig op. Det var en stor naturoplevelse at sejle rundt blandt disse lodret stejle søjler og øer.

På vores vej var vi bl.a. også inde og se en stor grotte, her var der en tacky kulørt belysning flere steder og en konstant strøm af turister. Det var nu rigtig flot med mange sjove former af drypsten, som vores guide kunne fortælle mange historier om - der var dog ikke nogle af os der forstod meget af det selvom han prøvede det bedste engelsk, han kunne. Selve grotten var enorm.

Ved udgangen af grotten kunne vi nyde den flotteste panoramaudsigt over de omkringliggende kalkstensklipper.

Anders var også en tur ude at udforske området i kajak, hvor han bl.a. var inde at se en aflukket lagune, som man ikke kunne nå i de store både, en vildt fed fornemmelse at flyde der i stilhed uden motorstøj. Carina måtte imidlertid blive med Gry på båden og fik til gengæld senere en dukkert i det dejlige vand, der nærmest havde kropstemperatur, sådan føltes det i hvert fald.

Vi hyggede os meget på turen, ikke mindst fik vi rigtig god mad med en masse godt fra havet – kæmpe rejer og muslinger m.m. Ligeledes var det også rigtig rart med den lidt mere kølende brise ude på vandet i forhold til i Hanoi. Det var lidt af en prøvelse at have Gry med på vandet, og vi var nødt til at være ved hende hele tiden, hvilket hun syntes var ret så irriterende tror vi. Nogle gange følte man, at man næsten ikke havde overskud til at nyde udsigten, men hen af vejen fandt vi ud af at skiftes lidt til at have hende.

Anders og Gry holder udkig på dækket.

Smuk solnedgang ved aftentid fra skibsdækket.

Alt i alt var det en rigtig god tur på vandet, og det var dejligt at få taget hul på nogle af de naturoplevelser, vi også er taget til Vietnam for at få.